Borgere med livstruende sygdom (f.eks. kræft, hjerte- kar og lungesygdomme, demens og andre neurologiske sygdomme) kan på et tidspunkt, få behov for palliativ indsats af sundhedsprofessionelle.

Basal palliativ indsats i kommunerne, betegner den indsats, der ydes af de dele af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som deres hovedopgave. Basal palliativ indsats indgår ofte allerede som led i anden pleje og behandling, i hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og på plejecentre.  

For at sikre en systematisk og koordineret indsats, er det en fordel, at der tilknyttes en sygeplejerske eller SSA som kontaktperson, igennem hele forløbet mhp. at koordinere og uddelegere dele af pleje- og behandlingen. Kontaktpersonordning – GBS

Overordnede opgaver i basal palliativ indsats:

• Skabe tryghed og rolige forhold omkring borgeren og de pårørende.
• Samarbejde med praktiserende læge / Palliativ team omkring relevant medicinsk behandling samt  ift. terminal bevilling / grønrecept m.m.
• Løbende observere og vurdere borgerens helbredstilstand og advisere praktiserende læge m.fl. om ændringer/symptomer.
• Tidligt i forløbet, og løbende tale med borger og evt. pårørende om ønsker for / fravalg af livsforlængende behandling m.m. samt fordele og ulemper ved evt. indlæggelse.  Fravalg af livsforlængende behandling, herunder fravalg af genoplivning ved hjertestop - GBS
• Forestå medicindispensering / medicinadministration og i særlige tilfælde subkutan væsketerapi og evt. parenteral ernæring.
• Observation og lindring af fysiske symptomer f.eks. smerter, forstoppelse, kvalme, vejrtrækningsbesvær, appetitløshed, hud irritation / svamp m.m.
• Vurdere behovet for lindrende fysisoterapi. Lindrende fysioterapi hos palliative borgere- GBS
• Koordinere den praktiske bistand i hjemmet i samarbejde med kommunens visitatorer samt orientere de pårørende om mulighed for plejeorlov.       
• Tilrettelægge indsats omkring personlig pleje.
• Vurdere behov for hjælpemidler og sørge for, at de installeres i hjemmet, f.eks. plejeseng, trykaflastende madras og toiletstol.
• Få klarhed over borgerens og pårørendes ønsker og forventninger og vejlede ved behov og give støtte og omsorg i forhold til psykiske, sociale og eksistentielle problemstillinger og tilbyd evt. kontakt til præst.
• Evt. tilbyde Vågetjeneste fra Ældresagen, Nykøbing Falster . Kontaktperson Anne Møller Riis telefon: 30256956 eller mail: vaagekoner@gmail.com

Specialiseret palliativ indsats er den indsats, der ydes af de dele af sundhedsvæsenet, der har palliation som deres hovedopgave. Det drejer sig om palliative teams, palliative afdelinger på sygehuse og hospice.

Indstilling/ansøgning om ophold på Hospice kræver henvisning fra egen læge:

- Region Sjælland har driftsaftale med 3 hospice, Svanevig, Dianalund og Roskilde.

Email: kontakt@svanevighospice.dk / www.svanevighospice.dk

Palliativ beredskabsvagt

Fra den 1. januar 2017 vil der være døgnadgang til rådgivning fra det specialiserede palliative niveau. Rådgivningen gælder palliative problemstillinger som ikke kan afvente de palliative teams i almindelig åbningstid.

Adgang til vagten:

Hjemmesygeplejersker kan kontakte den palliative beredskabsvagt vedrørende patienter, der i forvejen er tilknyttet til de palliative teams. På tlf. 46 32 32 00.

Målene i den sidste fase er, at borgeren dør med værdighed og ro, sufficient lindret, uforstyrret af unødig pleje og medicinering og med størst mulig støtte til de pårørende.

Hvornår er borgeren terminal?                                                                                                        

Er overvejende sengeliggende. Mindre interesseret i omgivelserne, sover / døser meget af døgnet, spiser og drikker sparsomt. Har svært ved at indtage tabletter.

Hvornår er borgeren døende?                                                                                                        

Har svækket puls. Ændret åndedræt. Aftagende urin. Kølige evt. blå-marmorerede arme og ben. Svækket bevidsthed. Tiltagende sekretproblemer. Ændring af ansigtsudtryk.

Op til dødstidspunktet ændrer situationen sig fra dag til dag og fra time til time, og der kan opleves en lettelse af de fysiske symptomer. Kontakten til den døende kan opretholdes ved fysisk kontakt og nærvær, berøring, holden i hånd, aftørring af sved, soignering af mund og ansigt.

Hørelsen bevares formentlig til det sidste, så det har mening at tale med, og ikke om, den døende.

De pårørende skal vide, at den døende ikke føler sult eller tørst, og at der ikke er grund til sonder, intravenøs ernæring eller væsketilførsel.

Journalføringspligt/dokumentation:

Planlagt og udført pleje- og behandling dokumenteres i oprettet handleplan, hvor bl.a. oplysninger og aftaler med involverede samarbejdspartnere fremgår. Hvis der ikke er indikation for genoplivning, og dette er modtaget på skrift fra lægen, skal skemaet ”fravalg af livsforlængende behandling” i Omsorgssystemet, udfyldes.