Magtanvendelse - Behov for at låse døre til borgers bolig på plejecentre - GBS

Fremgangsmåde

Proceduren Magtanvendelse - magtanvendelse generelt - GBS skal kendes og anvendes.

Alle borgere har ret til at låse deres indgangsdør til egen bolig, hvad enten man bor på plejecenter eller andre steder. Mange beboere på plejecenter ønsker ikke døren låst, hvorfor de skal orienteres om, at der forsikringsmæssigt kan være ulemper ved dette.
Dette skrives i individuel døgnrytmeplan i det relevante tidsrum.

På plejecentre
Det kan være nødvendigt, efter aftale med beboer, at låse døren til beboers lejlighed, hvis beboeren forstyrres af urolige medbeboere.

Der skal dog tages stilling til:

  • hvorfor og på hvilke tidspunkter i løbet af døgnet, der er behov for at låse. Beboerens samtykke dokumenteres i handlingsanvisningen.
  • hvor hyppigt, der skal foretages tilsyn (vurderes individuelt).

Er beboeren ikke i stand til at give samtykke, gøres følgende:

  • der bør altid overvejes døralarmer frem for låste døre, da dette er mindre indgribende i beboerens personlige frihed
  • døralarm må gerne opsættes uden samtykke, såfremt borger ikke aktivt modsætter sig. Pårørende bør orienteres
  • indskriv i handlingsanvisningen, i hvilket tidsrum døralarmen er aktiveret. Døralarmen må ikke anvendes hele døgnet uden samtykke fra borger.

Hvis døralarm ikke er tilstrækkelig, og borger ikke kan give samtykke, må døren ikke låses.

Journalføringspligt
handlingsanvisning udarbejdes i samarbejde med demenskoordinator, og dokumenteres i Omsorgssystemet.

At personale i Sundhed og Omsorg har kendskab til retningslinjer for at låse døren til borgers bolig.

Plejepersonalet/ sygeplejersken er ansvarlige for at udarbejde handlingsanvisning samt løbende vurdere og evaluere behovet for dør alarm eller aflåst dør.
Demenskoordinator er ansvarlig for at indhente samtykke.
Demenskoordinator er ansvarlig for at bestille dør alarm.

Samtykke: Ifølge lovgivningen må pleje og behandling af en borger ikke påbegyndes eller fortsættes uden, at borger har givet informeret samtykke hertil.

Mindsteindgrebsprincippet: Man skal forsøge med den form for magt, der er den mindst indgribende, men som samtidig er tilstrækkelig i den konkrete situation. Anvendelsen af magt skal stå i rimeligt forhold til det, man vil opnå.

Døralarm: Døralarm/dørkontakt er en teknisk anordninger der alarmerer via nødkald og som ikke må være aktiv døgnet rundt. 

Delegeret myndighed: Personer, der er udpeget af kommunalbestyrelsen, og som på dennes vegne har bemyndigelse til at træffe afgørelse på særlige områder f.eks ansøgning om magtanvendelse og værgemål.

Dokumenttype: Procedurer
Gældende for: Sundhed & Omsorg
Faglig målgruppe: CHR - Center for hjerneskade rehabilitering, Demenskoordinatorer, Faglærte vikarer, Gruppeledere, Myndighed, Pædagoger, Social- og sundhedsassistenter, Social- og sundhedshjælpere, SSA-elever, SSH-elever, Sygeplejersker, Sygeplejestuderende, Ufaglærte vikarer
Udarbejdet af: Demenskoordinatorerne Demenskoordinatorerne
Godkendt af: Leder Gruppe
Faglig ansvarlig: Demenskoordinatorerne Demenskoordinatorerne
Godkendt: 2020-11-11 00:00:00
Gældende: 2020-11-11 00:00:00
Revisionsansvarlig: Hanne Mette Strøm
Revision: 2022-10-11 00:00:00
Version: 3
Lovgrundlag:
Standarder:
Søgeord: GBS, DØRALARM, LÅST DØR, UROLIGE BORGERE, BORGERS BOLIG PÅ PLEJECENTRE, BEHOV FOR AT LÅSE DØR, MAGTANVENDELSE, ALARM, DEMENS, MAGT, PLEJEBOLIG, PLEJECENTER