Magtanvendelse - Særlige døråbnere på plejecentre §125 - GBS
Proceduren Magtanvendelse- magtanvendelse generelt - GBS skal kendes og anvendes.
Særlige døråbnere er en forsinkende anordning til døre og låger på plejecentre, som kan give personalet den fornødne tid til at reagere ved borgere, som er i risiko for at forlade plejecenteret og udsætte sig selv eller andre for væsentlig personskade.
Særlige døråbnere kan være: dobbelte dørgreb, dobbelttryk for døråbning o.lign. samt installation af ringeklokke ved døren.
Målgruppen.
Beboere med svære mentale funktionsnedsættelser i form af:
- manglende orientering i tid og sted
- manglende dømmekraft og sygdomsindsigt
- hukommelsesproblematik m.m.
Kriterier for anvendelse af særlige døråbnere
Forudsætningen for at etablere særlige døråbnere er til stede, når en eller flere beboere er omfattet af personkredsen og:
- der er nærliggende risiko for, at en eller flere borgere ved at forlade plejecentret udsætter sig selv eller andre for væsentlig personskade
- forholdene i de enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko
- forlader plejecenteret og ikke kan finde hjem igen og/ eller
- bor i nærheden af farefyldte trafikale forhold eller
- bor i særlige naturområder eller farefuldt terræn eller
- ved særlige vejrforhold fx hedebølge eller voldsom sne og frost
- alt andet pædagogisk og indretningsmæssigt er forsøgt
Ved opsætning af særlige døråbnere skal der tillige opsættes en indvendig dørklokke, så beboere, der ikke kan betjene de særlige døråbnere, kan benytte denne, hvis de ønsker at komme ud.
Når borger modsætter sig anvendelse af godkendt magtanvendelse
Hvis borgerne i boenheden viser tydelige tegn på at ville ud af den særlige døråbner og reagerer emotionelt på dette, skal det registreres på registreringsskemaet bilag 1 til skema 1a og 1 b, som sendes 1 gang om måneden til delegeret myndighedsperson (kontakt evt. demenskoordinator)
Demenskoordinator ansøger på Skema 3 om særlige døråbnere for én eller flere personer for en afgrænset periode, typisk 12 måneder.
Sendes til sagsbehandler i visitation og kvalitetssikring på e-mail: forvisitering@guldborgsund.dk.
At personale i Sundhed og Omsorg er bekendt med og kan forstå principperne om magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.
At personale i Sundhed og Omsorg har viden om retningslinjer i forbindelse med særlige døråbnere på plejecentrene.
Konsulent Rasmus Malik Nielsen Visitation & Kvalitetssikring Tlf. 54732206. Email: rm@guldborgsund.dk har ansvaret for at bevilge særlige døråbnere.
Gruppeleder eller demenskoordinator vurderer og evaluerer løbende behovet.
Personkreds: gruppe af personer, der er afgrænset efter bestemte kriterier.
Udgivelser Socialstyrelsen: Til fagpersoner. Regler om brug af magt over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne
Magtanvendelse - Afværgehjælp §124c - AKUT - GBS
Magtanvendelse - Anvendelse af stofseler - GBS
Magtanvendelse - Behov for at låse døre til borgers bolig på plejecentre - GBS
Magtanvendelse – Fastholdelse m.v. §124d - GBS
Magtanvendelse - Flytning uden samtykke efter serviceloven § 129 og § 136 f GBS
Magtanvendelse - Generelt - GBS
Magtanvendelse – Kortvarig fastholdelse ved personlig hygiejne efter servicelovens § 136c - GBS
Magtanvendelse - Kriterier for tildeling af alarm- eller pejlesystem - GBS
Magtanvendelse - Låsning og sikring af yderdøre og vinduer §128c - GBS
Magtanvendelse - Når en borger går fra sin bolig - GBS
Magtanvendelse - Særlige døråbnere på plejecentre §125 - GBS

