Hygiejne - Clostridium og Norovirus - smitterengøring og slutrengøring ved smitteophør - GBS

Fremgangsmåde

Der skelnes ikke i smitterengøring mellem borgers eget hjem eller plejeboliger, ældreboliger, boinstitutioner eller lign.

Rengøringmetode:
Der rengøres i en arbejdsgang der går fra rent til urent. Det reneste rum i boligen er køkkenet, hvor maden tilberedes og opbevares. Dernæst følger stue, soverum, entre og badeværelse/toilet.

I de enkelte rum arbejdes også fra rent mod urent. Der hvor borgeren opholder sig mest, vil være de mest urene områder fx seng og spiseplads, yndlingsstol eller lign.
Der benyttes min. en klud pr. rum, til toilettet benyttes separat klud.

  • Kontaktpunkter rengøres/desinficeres dagligt.
  • Rengøring x 2 ugentligt af vandrette flader og gulve.
  • Støvsugning x 2 ugentligt af tæpper og møbler.

Desinfektionmidler:
Der skal altid rengøres inden desinfektion og der skal desinficeres ved alle smitterengøringer, da organisk materiale som fx afføring, urin og blod inaktiverer desinfektionsmidlet.

Clostridium og Norovirus:

Værnemidler:

Personale der udfører smitterengøring skal benytte værnemidler:

  • Væskeafvisende beskyttelseskittel
  • Nitril-handsker ved alle rengørings – og desinfektionsopgaver.
  • Mundbind ved rengøring – og desinfektion af toiletkumme.
  • Sørg altid for god udluftning, når der desinficeres med klorklude.

Gravide må gerne gøre rent med klorholdigt desinfektionsmiddel

Klorklude:

  • Klor 1000 ppm benyttes kun til clostridium og norovirus.
  • Der anvendes færdigpakkede klorklude: (Wetwipe – turkis).
  • Før anvendelse: Slå midt på bagsiden af posen med en knytnæve, VENT 7 MINUTTER, og vend posen. Herefter er kludene klar til brug. Skriv på posen hvornår den er åbnet med dato og klokkeslæt.
  • Klorklude er kun holdbare i 48 timer.
  • Anvend altid nitrilhandsker ved anvendelse af klorklude
  • Klor skal have en kontakttid på 10 minutter. Dvs. at det desinficerede efterlades vådt for at tørre op selv.
  • Kluden kasseres efter brug som almindelig affald i lukket plastikpose.
  • Kludene må kun anvendes til inventar, og må aldrig benyttes på huden.

Ved desinfektion med klorholdigt desinfektionsmiddel er det vigtigt, at klor ikke blandes med sure (pH< 7) rengøringsmidler fx toiletrens og afkalker, da der herved kan udvikle giftige dampe, der kan påvirke vejrtrækningen.
Toilet rengøres med toiletrens, hvorefter der skylles ud og tørres efter med en klud med vand og sæbe. Herefter kan klordesinfektionen udføres.

Støvsugning
Ved støvsugning er det tilladt blot at benytte plastikforklæde og handsker, da dette arbejde medfører megen varmedannelse under kitlen. Efterfølgende udføres håndhygiejne på hænder og underarme.

Hvis der anvendes fælles støvsuger, skal denne være udstyret med HEPA-filter.
Støvsugeren bør være designet til at føre luftstrømmen gennem HEPA-filteret
Støvsugeren rengøres og desinficeres udvendigt efter brug og støvsugerposen skiftes.
HEPA-filter skiftes efter producentens anvisninger.

Rengøringsudstyr: skal være tilknyttet den enkelte bolig, eller skal rengøres og desinficeres inden det fjernes fra boligen. Klude kogevaskes  ved90 grader eller kasseres efter brug. Kan udstyret ikke rengøres og desinficeres kasseres det.

Vask af tøj både på plejecenter eller i egen bolig.

  • Den første vask i vaskemaskinen skal altid være en kogevask ved minimum 95 grader, for at rense maskinen
  • Der skal anvendes nitrilhandsker og engangsforklæde ved håndtering af tøj der skal vaskes.
  • Tøj der skal vaskes anbringes i vasketøjskurv.
  • Synligt forurenet vasketøj puttes i en plasticpose der tømmes direkte ind i vaskemaskinen.
  • Synligt forurenet vasketøj skal vaskes hurtigst muligt (samme dag) ved minimum 95 grader.
  • Håndklæder, sengetøj, undertøj, karklude og viskestykker vaskes ved 90 - 95 grader, øvrigt tøj vaskes ved højest mulig vasketemperatur.
  • Tøj der transporteres til offentligt vaskeri transporteres i lukket plasticpose.

CLOSTRIDIUM OG NOROVIRUS

  • Kontaktpunkter rengøres og desinficeres herefter med klorklude: (Wetwipe – Turkis).
  • Støvsugning af gulv, tæpper og møbler.
  • Rengøring af vandrette flader og gulve.
  • Vask af urent tøj, sengetøj, håndklæder, vaskeklude, karklude, viskestykker, badeforhæng, dyne og pude ved 90 - 95 grader.
  • Madrasser med væsketæt betræk desinficeres med klorklude. Madrasser uden væsketæt betræk støvsuges.
  • Toiletbørste kasseres efter sygdomsophør eller endt behandling.

Smitte via arbejde:
Hvis man har mistanke om, at man er blevet smittet via arbejdet, skal man kontakte sin leder og egen læge.
Lederen kontakter arbejdsmiljøafdelingen eller hygiejnesygeplejersken. Leder, arbejdsmiljøafdelingen og hygiejnesygeplejersken fastlægger i fællesskab, hvilke tiltag der herefter skal i værkssættes.

Journalføringspligt:

Ved smitteborger kan der bevilliges yderlige tid til opgaveløsning ved at ansøge myndigheden via advis i omsorgssystemet.
Det dokumenteres som et omsorgsnotat når der er udført slutrengøring. Husk at ”tagge” hygiejnesygeplejersken således hun kan fjerne feltet ”Smitterisiko”.

At ledelse og medarbejdere har kendskab til korrekte procedurer og arbejdsgange til at fjerne smitsomme mikroorganismer fra boligen for at forhindre gensmitte eller smitte af personer, der opholder sig i boligen.

 
 
 

Ledelsen er ansvarlig for implementering af retningslinjen samt for at sikre nødvendig instruktion af ikke-sundhedsuddannet personale og private leverandører.

Medarbejderne er ansvarlige for at kende og anvende retningslinjen samt gøre opmærksom på, hvis retningslinjen ikke kan følges.

 
 
 

Desinfektion: Proces, der dræber sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et sådan omfang, at udstyret kan benyttes efterfølgende uden risiko for infektion.

HEPA-filter: High-Efficiency Particulate Air. Et filter, der er fremstillet som en måtte af tilfældigt anbragte fibre. Partiklerne tilbageholdes, når de støder ind i fibrene og klæber til disse. Fjerner partikler ned til 0,3 My, herunder pollen, støvmiders afføring og bakterier. Hvis effektiviteten er 99,97 %, vil der ud af 10.000 partikler kun slippe tre gennem filtret. Jo højere nummer filtret har, desto flere partikler filtreres. Filtrerer ikke gasser.

Kontaktpunkter: Områder, der hyppigt berøres med hænderne under undersøgelse, pleje og behandling af borgere eller i det daglige liv i borgers hjem. Fx dørhåndtag, elektriske kontakter, vandhaner, fjernbetjening, toiletknap, toiletsæde, greb på dispenser/beholder til sæbe og hånddesinfektionsmiddel.

Kontakttid: Den tid, der er påkrævet, hvor desinfektionsmidlet er i direkte kontakt med det, der skal desinficeres, for at opnå et sikkert drab af mikroorganismer.

Rengøring: Proces, der fjerner smuds, støv og andre urenheder, så overflader fremstår synligt rene og æstetiske. Vedligeholdelse af overflader sikres, og mikroorganismernes antal reduceres, så ophobning, opformering og ophvirvlen undgås.

Værnemidler: Udstyr, der skal beskytte brugeren mod at være i direkte kontakt med muligt smittefarligt materiale som opkast, blod, urin, afføring, slim, slimhinder eller sprøjt og stænk fra fx sårprocedurer eller lungetræning. 

 
 
 
Dokumenttype: Procedurer
Gældende for: Sundhed & Omsorg
Faglig målgruppe: Rengøringspersonale, Social- og sundhedsassistenter, Social- og sundhedshjælpere
Udarbejdet af: Marlene Lundemand
Godkendt af: Leder Gruppe
Faglig ansvarlig: Marlene Lundemand
Godkendt: 2019-01-15 00:00:00
Gældende: 2021-03-25 00:00:00
Revisionsansvarlig: Marlene Lundemand
Revision: 2022-02-25 00:00:00
Version: 3
Lovgrundlag: Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø
Standarder: 2.6.1, 2.6.2
Søgeord: SMITSOMME MIKROORGANISMER, SMITTERENGØRING, SLUTRENGØRING, RENGØRING, HYGIEJNE, SMITTEVEJE, SMITTE, GBS, CLOSTRIDIUM, CLOSTRIDIER, NOROVIRUS, ROSKILDESYGE, DIARRE, VIRUS, VÆRNEMIDLER, INFEKTION, OPKAST, KLORKLUDE, DESINFEKTION