MRSA - Smitterengøring eller slutrengøring ved smittophør - GBS
|
||
|
At ledelse og medarbejdere har kendskab til korrekte procedurer og arbejdsgange til at fjerne smitsomme mikroorganismer fra boligen for at forhindre gensmitte eller smitte af personer, der opholder sig i boligen. |
|
|
Ledelsen er ansvarlig for implementering af proceduren samt for at sikre nødvendig instruktion af ikke-sundhedsuddannet personale og private leverandører. Medarbejderne er ansvarlige for at kende og anvende proceduren samt gøre opmærksom på, hvis retningslinjen ikke kan følges. |
|
|
Desinfektion: Proces, der dræber sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et sådan omfang, at udstyret kan benyttes efterfølgende uden risiko for infektion. FFP2-maske: Maske, der filtrerer ganske små partikler fra ved indånding fx aerosoler (dråbekerner) eller støv. Masken kan ikke anvendes ved dampe. Den sammenlagte tid, som masken benyttes i på en arbejdsdag, må ikke overstige 3 timer. HEPA-filter: High-Efficiency Particulate Air. Et filter, der er fremstillet som en måtte af tilfældigt anbragte fibre. Partiklerne tilbageholdes, når de støder ind i fibrene og klæber til disse. Fjerner partikler ned til 0,3 My, herunder pollen, støvmiders afføring og bakterier. Hvis effektiviteten er 99,97 %, vil der ud af 10.000 partikler kun slippe tre gennem filtret. Jo højere nummer filtret har, desto flere partikler filtreres. Filtrerer ikke gasser. Kontaktpunkter: Områder, der hyppigt berøres med hænderne under undersøgelse, pleje og behandling af borgere eller i det daglige liv i borgers hjem. Fx dørhåndtag, elektriske kontakter, vandhaner, fjernbetjening, toiletknap, toiletsæde, greb på dispenser/beholder til sæbe og hånddesinfektionsmiddel. Kontakttid: Den tid, der er påkrævet, hvor desinfektionsmidlet er i direkte kontakt med det, der skal desinficeres, for at opnå et sikkert drab af mikroorganismer. Ppm: Parts per million. Angivelse af koncentration af frit klor i opløsningen. Rengøring: Proces, der fjerner smuds, støv og andre urenheder, så overflader fremstår synligt rene og æstetiske. Vedligeholdelse af overflader sikres, og mikroorganismernes antal reduceres, så ophobning, opformering og ophvirvlen undgås. Værnemidler: Udstyr, der skal beskytte brugeren mod at være i direkte kontakt med muligt smittefarligt materiale som opkast, blod, urin, afføring, slim, slimhinder eller sprøjt og stænk fra fx sårprocedurer eller lungetræning. |
|

