MRSA - Smitterengøring eller slutrengøring ved smittophør - GBS

Fremgangsmåde

Der skelnes ikke i smitterengøring mellem borgers eget hjem eller plejeboliger, ældreboliger, boinstitutioner eller lign.

Rengøringmetode

Der rengøres i en arbejdsgang der går fra rent til urent. Det reneste rum i boligen er køkkenet, hvor maden tilberedes og opbevares. Dernæst følger stue, soverum, entre og badeværelse/toilet.

I de enkelte rum arbejdes også fra rent mod urent. Der hvor borgeren opholder sig mest, vil være de mest urene områder fx seng og spiseplads, yndlingsstol eller lign.

Der benyttes min. en klud pr. rum, til toilettet benyttes separat klud.

  • Kontaktpunkter rengøres/desinficeres dagligt som fx håndtag, hjælpemidler, gelænder, toilet, armatur, køleskabslåge m.m.  
  • Rengøring x 2 ugentligt af vandrette flader og gulve.
  • Støvsugning x 2 ugentligt af gulvtæpper og møbler.

Desinfektionsmidler

Der skal altid rengøres inden desinfektion og der skal desinficeres ved alle smitterengøringer, da organisk materiale som fx afføring, urin og blod inaktiverer desinfektionsmidlet.

Værnemidler

Personale der udfører smitterengøring skal benytte værnemidler:

  • Overtrækskittel (Blå)
  • Nitrilhandsker ved alle rengørings – og desinfektionsopgaver.
  • Mundbind (FFP2 maske) ved skift af sengetøj og støvsugerpose

Desinfektion:

  • Ethanol klude:
  • Ethanol klude (Wet Wipe Mørkeblå) benyttes i forbindelse med MRSA
  • Der anvendes færdigpakkede ethanol klude: (Wetwipe – mørkeblå).
  • Før anvendelse: Skriv på posen hvornår den er åbnet med dato og klokkeslæt.
  • Ethanol kludene er holdbare i 30 dage.
  • Anvend altid nitrilhandsker ved anvendelse af ethanolklude
  • Ethanol skal have en kontakttid på 2 minutter. Dvs. at det desinficerede efterlades vådt for at tørre op selv.
  • Kluden kasseres efter brug som almindelig affald i lukket plastikpose.
  • Kludene må kun anvendes til inventar, og må aldrig benyttes på huden.

Gravide må gerne udføre desinfektion med ethanol desinfektionsmiddel

Støvsugning

Hvis der anvendes fælles støvsuger, skal denne være udstyret med HEPA-filter.

Støvsugeren bør være designet til at føre luftstrømmen gennem HEPA-filteret

Støvsugeren rengøres og desinficeres udvendigt efter brug og støvsugerposen skiftes.

HEPA-filter skiftes efter producentens anvisninger.

Rengøringsudstyr

Skal være tilknyttet den enkelte bolig, eller skal rengøres med vand og sæbe og desinficeres med en ethanol klud inden det fjernes fra boligen.

Karklude, gulvmoppe, viskerstykker m.m. kogevaskes ved 90-95 garder eller kasseres efter brug.

Kan udstyret ikke rengøres og desinficeres kasseres det.

Vask af tøj både på plejecenter eller i egen bolig

  • Den første vask i vaskemaskinen skal altid være en kogevask ved minimum 95 grader, for at rense maskinen
  • Der skal anvendes nitrilhandsker og overtrækskittel ved håndtering af tøj der skal vaskes.
  • Tøj der skal vaskes anbringes i vasketøjskurv i eget hjem
  • Tøj der skal vaskes anbringes i en gelatinepose på et plejecenter
  • Synligt forurenet vasketøj skal vaskes hurtigst muligt (samme dag) ved minimum 95 grader.
  • Håndklæder, sengetøj, undertøj, karklude og viskestykker vaskes ved 90-95 grader, øvrigt tøj vaskes ved højest mulig vasketemperatur
  • Tøj der transporteres til offentligt vaskeri transporteres i lukket plasticpose. God ide at anvende gelatine pose – fx plejecenter, MDO, transport af tøj ti fællesvaskeri m.m.

Vasketøj

Se proceduren: "Vasketøj ved smitsomme sygdomme".

Slutrengøring

  • Rengøring af vandrette flader og gulve
  • Støvsugning af tæpper og møbler
  • Vask af urent tøj, sengetøj, håndklæder, vaskeklude, karklude, viskestykker ved 90-95 grader.
  • Kontaktpunkter rengøres/desinficeres med ethanol klude (Wet Wipe Mørkeblå)
  • Badeforhæng, tæpper, dyne og pude vaskes ved højst mulig temperatur
  • Madrasser med væsketæt betræk desinficeres. Madrasser uden væsketæt betræk støvsuges (fx i borgers eget hjem)
  • Toiletbørste kasseres efter endt behandling
  • Tandbørste, krukke med creme m.m. kasseres efter endt behandling
  • Værnemidler smides ud efter endt smitte

Bækkener og kolber

Se proceduren: Hygiejne - Rengøring og desinfektion af bækkener – GBS - Hygiejne - Rengøring og desinfektion af urinkolber – GBS

Hjælpemidler og udstyr

Se proceduren: "Hjælpemidler og udstyr ved smitsomme sygdomme".

Smitte via arbejde

Hvis man har mistanke om, at man er blevet smittet via arbejdet, skal man kontakte sin leder og egen læge.

Lederen kontakter arbejdsmiljøafdelingen eller hygiejnesygeplejersken. Leder, arbejdsmiljøafdelingen og hygiejnesygeplejersken fastlægger i fællesskab, hvilke tiltag der herefter skal i værkssættes.

Dokumentation

  • Hygiejnesygeplejersken kontaktes når slutrengøring er udført via tag i Omsorgssystemet.
  • Der dokumenteres i Omsorgssystemet at der er udført slutrengøring
  • Smittefelt i omsorgssystemet ændres fra smitte til ingen smitterisiko

 

   

 
 
 

At ledelse og medarbejdere har kendskab til korrekte procedurer og arbejdsgange til at fjerne smitsomme mikroorganismer fra boligen for at forhindre gensmitte eller smitte af personer, der opholder sig i boligen.

 
 
 

Ledelsen er ansvarlig for implementering af proceduren samt for at sikre nødvendig instruktion af ikke-sundhedsuddannet personale og private leverandører.

Medarbejderne er ansvarlige for at kende og anvende proceduren samt gøre opmærksom på, hvis retningslinjen ikke kan følges.

 
 
 

Desinfektion: Proces, der dræber sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et sådan omfang, at udstyret kan benyttes efterfølgende uden risiko for infektion.

FFP2-maske: Maske, der filtrerer ganske små partikler fra ved indånding fx aerosoler (dråbekerner) eller støv. Masken kan ikke anvendes ved dampe. Den sammenlagte tid, som masken benyttes i på en arbejdsdag, må ikke overstige 3 timer.

HEPA-filter: High-Efficiency Particulate Air. Et filter, der er fremstillet som en måtte af tilfældigt anbragte fibre. Partiklerne tilbageholdes, når de støder ind i fibrene og klæber til disse. Fjerner partikler ned til 0,3 My, herunder pollen, støvmiders afføring og bakterier. Hvis effektiviteten er 99,97 %, vil der ud af 10.000 partikler kun slippe tre gennem filtret. Jo højere nummer filtret har, desto flere partikler filtreres. Filtrerer ikke gasser.

Kontaktpunkter: Områder, der hyppigt berøres med hænderne under undersøgelse, pleje og behandling af borgere eller i det daglige liv i borgers hjem. Fx dørhåndtag, elektriske kontakter, vandhaner, fjernbetjening, toiletknap, toiletsæde, greb på dispenser/beholder til sæbe og hånddesinfektionsmiddel.

Kontakttid: Den tid, der er påkrævet, hvor desinfektionsmidlet er i direkte kontakt med det, der skal desinficeres, for at opnå et sikkert drab af mikroorganismer.

Ppm: Parts per million. Angivelse af koncentration af frit klor i opløsningen.

Rengøring: Proces, der fjerner smuds, støv og andre urenheder, så overflader fremstår synligt rene og æstetiske. Vedligeholdelse af overflader sikres, og mikroorganismernes antal reduceres, så ophobning, opformering og ophvirvlen undgås.

Værnemidler: Udstyr, der skal beskytte brugeren mod at være i direkte kontakt med muligt smittefarligt materiale som opkast, blod, urin, afføring, slim, slimhinder eller sprøjt og stænk fra fx sårprocedurer eller lungetræning.  

 
 
 
Dokumenttype: Procedurer
Gældende for:
Faglig målgruppe:
Udarbejdet af: Marlene Lundemand
Godkendt af: Leder Gruppe
Faglig ansvarlig: Marlene Lundemand
Godkendt: 2018-07-17 00:00:00
Gældende: 2020-12-21 00:00:00
Revisionsansvarlig: Marlene Lundemand
Revision: 2021-11-21 00:00:00
Version: 0
Lovgrundlag: Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø
Standarder:
Søgeord: GBS, HYGIEJNE, SMITTERENGØRING, SLUTRENGØRING, SMITSOMME MIKROORGANISMER, RENGØRING, DESINFEKTION, MRSA, INFEKTIONER, SMITTE