Diabetes - Blodsukkermåling - GBS

Fremgangsmåde
  1. Forud for blodsukkermålingen foretages altid en generel observation af borgerens almene tilstand, med fokus på symptomer på højt eller lavt blodsukker, samt evt. forhold, der kan påvirke blodsukkeret.
    (Se desuden bilag 1 vedrørende lavt blodsukker, højt blodsukker og komplikationer)
    Bilag 1: Undervisning i Blodsukkermåling hos diabetikere i Guldborgsund Kommune
    Bilag 2: Indsats - undersøgelse ofg behandling - Diabetes 2010.
  2. Borgerens diabeteskasse tages frem, og indholdet kontrolleres

    • AccuChek Aviva eller AccuChek Guide blodsukkerapparat og AccuChek Fastclix fingerprikker + ekstra AccuChek Aviva/ Guide teststrimler og Fastclix lancetter.
    • ?Ajourført insatsmål og handlingsanvisning ligger i omsorgssystemet
    • + Evt: ved samtidig insulinbehandling:
      • Insulinpen
      • Nåle til insulinpen (BD 4mm)
      • Spritswaps - kun hvis sundhedsfaglig medarbejder injicere insulinen.
      • Injektionsskema
      • Kanyleboks (skal stå ved siden af)
      • Ajourført medicinliste – i omsorgssystemet
      • Ekstra lancetter og teststrimler
  3. Kontrollér borgerens identitet ved navn og CPR-nr. i forhold til handleplan i omsorgssystemet.
  4. Håndhygiejne udføres, jf. KVAS procedure herforfør forberedelse til blodsukkermålingen starter.
  5. Borgerens hænder skal være almindeligt rene. Bed evt. borger om at vaske hænder eller aftørre finger med en ren klud. (der skal IKKE sprites af). 
  6. Klargør fingerprikker, apparat og teststrimler.
  7. Sikre, at udløbsdatoen på teststrimlerne ikke er overskredet
  8. Tag nitrilhandsker på, når du skal måle blodsukker på andre (i kontakt med blod)
  9. Bed borgeren ryste hånden, og hold den udvalgte finger nedad, før der stikkes. De 3 bagerste fingre på begge hænder foretrækkes af hensyn til at skåne ”pincetgrebet”
  10. Pres med din tommefinger blodet fra fingerroden ud mod fingerspidsen på den udvalgte finger, indtil blommen er spændt som en ballon
  11. Stik på siden af fingeren (evt. øreflip, anvendes dog kun, hvis det ikke er muligt at anvende finger)
  12. Pres stille og roligt fra roden af fingeren en lille bloddråbe frem
  13. Der måles på første bloddråbe (hvis fingeren er ren!)
  14. Testfeltet placeres, så dråben kan suges op i testfeltet
  15. Handsker tages af og hånddesinfektion udføres
  16. Der skiftes nål på fingerprikkeren ved at dreje den hvide tap under ruden med antal af ubrugte nåle i, til højre og tilbage til udgangsposition, hvorved et nyt lavere tal kommer til syne i vinduet. Det er den der har anvendt nålen, der er ansvarlig for at den bliver skiftet og klar den næste kollega der skal anvende den, for at eliminere risikoen for stikskader med en brugt lancet.
  17. Måleresultatet dokumenteres i diabetesdagbogen med stikkested angivet ( ex. Mave 3 – link til vejledning i dokumentation) samt under målinger i omsorgssystemet. I bemærkninger noteres hvad der er givet af insulin. Ligeledes noteres evt. symptomer og relevante bemærkninger vedr. kost, motion, medicin og andet, der har kunnet have indflydelse på resultatet, så behandlerteamet / diabetessygeplejerske har et godt overblik over resultaterne, når den videre behandling skal tilrettelægges
  18. Hvis målingen foretages af SSH: gives resultater, der falder uden for det aftalte niveau (4-10 mmol/l eller mål beskrevet i iindsatsmål og handlingsanvisningen  for den enkelte borger), videre til den ansvarlige sygeplejerske.
  19. Der måles som udgangspunkt altid med diabetikerens egne testmaterialer. Såfremt borgeren ikke selv har et apparat, kan akutkassens blodsukkerapparat anvendes. I så fald anvendes engangsfingerprikkeren Safe-T-Pro. Ved behov for fortsatte målinger bestilles et gratis Accu-Chek Guide startsæt hos Roche kundeservice på tlf 36399954 og der ansøges om tilskud til testmaterialer hos terapeuter for kropsbårne hjælpemidler §112.

Bestilling af diabetesmaterialer:
Teststrimler og lancetter bestilles via kommunens leverandør af diabetestestmaterialer (Reamed: telefon 97 93 46 00).
Batterier ( CR2032) kan købes hos alle forhandlere af batterier.

I akutte situationer kan diabetessygeplejersken være behjælpelig med udlån af testmateriale og batterier.

      20. Kanylebokse udleveres uden beregning fra apoteket til borgere med diabetes.
     21. Spritswaps bestilles i sygeplejedepotet hvor injektioner varetages af sundhedsfagligt personale.
     22. Diabetesdagbøger: Sanofi døgnmåling udleveres af sygeplejen.

Rengøring af diabeteskasse:
Diabeteskassen rengøres med en våd klud med vand/sæbe efter behov.
Når kassen ikke længere anvendes hos borgeren, medtages den i en lukket plasticpose til sygeplejedepot. Indhold kasseres og kassen vaskes i opvaskermaskine eller rengøres med wet wipe med vand/sæbe og ethanol (mørke blå).

Journalføringspligt:
Måleresultatet noteres i diabetesdagbogen og under målinger i omsorgssystemet. I bemærkninger noteres hvad der er givet af insulin – type + mængde.
Ligeledes noteres evt. symptomer og relevante bemærkninger vedr. kost, motion, medicin og andet, der har kunnet have indflydelse på resultatet.

 

At personale i Sundhed&Omsorg Guldborgsund Kommune har viden om, gældende praksis i forbindelse med pleje – og behandling af borgere med behov for blodsukkermåling herunder. at borgerne får hjælp og støtte til korrekt måling af blodsukker på en ensartet, kvalitetsbevidst og sikker måde.

  • Anvendes af sygeplejersker og SSA samt SSH mm, der har gennemgået modul 1: Diabetes og blodsukkermåling til borgere med behov for blodsukkermåling tilknyttet hjemmesygeplejen i Guldborgsund Kommune
  • Indsæt Rammedelegation BS måling (2019  er pt ikke i anvendelse)
  • Diabetesbehandleren, som kan være læge i diabetesambulatoriet eller egen praktiserende læge, er ansvarlig for at fastsætte individuelle behandlingsmål til brug for udfærdigelse af individuelle indsatsmål og handlingsanvisning samt ordination af blodsukkermåling
  • Sygeplejersken/SSA er ansvarlig for udfærdigelse af individuelle indsatsmål og handlingsanvisning.
  • Den medarbejder, der observerer symptomer på hypo- eller hyperglycæmi, eller forhold, der kan påvirke BS, er ansvarlig for, at der foretages en akut måling, inden injektion af insulin eller anden handling i relation til observationerne
  • Den enkelte medarbejder, der påtager sig opgaven, er ansvarlig for at opgaven udføres på en kvalitetsbevidst og forsvarlig måde samt for at søge faglig sparring ved tvivl.
  • Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende sin egen rolle i relation til Forløbsprogram for Type 2 Diabetes samt informere borgeren med diabetes om kommunale rehabiliterings- / sundhedstilbud, både ved sygdomsdebut og løbende, mhp at igangsætte tilbud, når borgeren er motiveret.

Undervisningsfolder Blodsukkermåling”, Accu-Chek, Roche A/S

Type 2-diabetes; Novo Nordisk 2016

”Undervisning i blodsukkermåling hos diabetikere”, Diabetessygeplejerskerne Guldborgsund Kommune 2015.

”Patientuddannelse” Guldborgsund Kommune 2017

http://www.regionsjaelland.dk/Sundhed/patient-i-region-sjaelland/Sundhedsaftalen/Forebyggelse/Forloebsprogrammer/Documents/T2DM%20forløbsprogram%2017.10.2017%20flowdiagram.pdf

Dokumenttype: Procedurer
Gældende for: Sundhed & Omsorg
Faglig målgruppe: Visitator
Udarbejdet af: Hanne Mette Strøm
Godkendt af: Leder Gruppe
Faglig ansvarlig: Hanne Mette Strøm
Godkendt: 2020-02-17 00:00:00
Gældende: 2020-02-17 00:00:00
Revisionsansvarlig: Hanne Mette Strøm
Revision: 2022-01-17 00:00:00
Version: 1
Lovgrundlag: Lov om social service §83. Sundhedsloven §138-139
Standarder:
Søgeord: BLODSUKKER, BLODSUKKERMÅLING, BS, DIABETES, MÅLING, GBS, GLUKOSE, HYPOGLUKÆMI, HYPERGLUKÆMI