Samarbejde - Ubetalte regninger på apoteket – gælder for borgere uden pårørende/andet netværk - GBS
At personale i Sundhed og Omsorg har kendskab til og ved, hvordan de kan sikre at borgerne, trods gæld til apoteket, fortsat kan få udleveret receptpligtig medicin.
Proceduren gælder for folkepensionister og førtidspensionister.
Hvis borgeren selv har ressourcer
- Borgeren ringer til Borgerservice på tlf. nr. 54 73 11 00 og spørger efter administration af pension
- Borgerservice undersøger på apoteket, hvor meget forbruget er og laver en aftaleblanket, som sendes til borger
Når blanketten er sendt retur til: Borgerservice, Kongensgade 43, 4800 Nykøbing F. i underskrevet stand, kontakter Borgerservice apoteket og laver aftale om betaling af fremtidige regninger.
Hvis borgeren IKKE selv har ressourcer
- Med borgerens accept kontakter personalet Borgerservice på tlf.nr. 54 73 11 00 og orienterer dem om, at borgerens medicinregninger fremover ønskes betalt via kommunen (delvis administration af borgerens pensionsudbetaling)
- Borgerservice undersøger på apoteket, hvor meget forbruget er og laver en aftaleblanket, som sendes til borger
Når blanketten er sendt retur til: Borgerservice, Kongensgade 43, 4800 Nykøbing F.. i underskrevet stand, kontakter Borgerservice apoteket og laver aftale om betaling af fremtidige regninger.
Journalføringspligt:
Det noteres i Omsorgssystemet under ”Daglig livsførelse” – ”Regninger” eller ”lommepenge/Økonomi”, hvem der har været kontakt til, og at borgeren har givet samtykke.
At personale i Sundhed og Omsorg har kendskab til og ved, hvordan de kan sikre at borgerne, trods gæld til apoteket, fortsat kan få udleveret deres receptpligtige medicin.
SSH, SSA, sygeplejerske, pædagog og kontaktperson kan hjælpe borgeren med opringning til Borgerservice.
Det er gruppelederen/demenskoordinatorens ansvar at følge op
Pensionsadministration: Borgerservice tilbageholder x-antal kr. af borgerens pension til betaling af f.eks. medicinregning.
- Gammelførtidspensionsloven - Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. LBK nr. 1145 af 20/10/2014, kapital 5, § 35
- Pensionsloven - Bekendtgørelse af lov om social pension.LBK nr. 1137 af 20/10/2014, kapital 5, §36
- Notat om ”træk i pension” v. socialministeriet - Januar 2013
- Serviceloven
- Retssikkerhedsloven - Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. LBK nr 1019 af 23/09/2014, kapital 2, §5
Efterladte dyr i hjemmet - GBS
Kontaktpersonordning - GBS
Informeret samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger - GBS
Posthåndtering for borgere uden pårørende/netværk- GBS
Ubetalte regninger på apoteket – gælder for borgere uden pårørende/andet netværk - GBS
Henvendelse til socialrådgiver/socialformidler på ældreområdet - GBS

