Tjekliste - Udbrud af Norovirus (Roskildesyge) på plejecenter eller institutioner i Guldborgsund Kommune

Norovirus er en meget smitsom tarmbakterie – og kaldes også i daglig tale for Roskildesyge eller omgangssyge.

Symptomerne – er pludselig indsættende eksplosive opkastninger og / diarre, som optræder 10 -48 timer efter smitte og forsvinder sædvanligvis spontant 24 – 48 timer.

Kontaktsmitte
Norovirus smitter ved direkte kontakt med afføring eller ved indirekte kontakt, hvor forurenede omgivelser berøres med hænderne. Ved mangelfuld håndhygiejne kan smitten føres via hænderne ind i kroppen fx gennem munden, sår eller slimhinderne omkring urinvejene.

Start og ophør
Forholdsregler iværksættes ved diarre, hvor der er konstateret sygdomsfremkaldende Norovirus eller ved begrundet mistanke om dette. Ved tvivl kontakt hygiejnesygeplejerske.

Efter 2 døgn (48 timer) hvor der ikke har været diarre eller opkast kan forholdsreglerne ophæves.

Personlig pleje og behandling

Personlig pleje og toiletbesøg skal så vidt muligt foregå i borgers bolig. Kan dette ikke lade sig gøre, skal omgivelserne fx toilet rengøres og desinficeres med klor efter brug.

Borger må gerne deltage i fællesspisning eller sociale arrangementer. Mavefunktionen skal dog være så meget under kontrol, at afføring kan begrænses til toilet eller evt. ble. Det er dog stadigvæk en god ide at begrænse færden uden for hjemmet mest muligt, idet det er meget smitsomt.

Borger skal have udført håndvask og være iført rent tøj og ren ble, inden boligen forlades.

Efter ophold på fællesarealer i plejeboliger eller lign. boformer skal der rengøres og desinficeres med klor på kontaktpunkter.

Borger behandles ikke med antibiotika. Behandlingen er ofte tilstrækkelig væske, skånsom mad og ro og hvile.

Håndhygiejne
Der udføres håndhygiejne med vand og sæbe, da sprit ikke er tilstrækkeligt virksomt over for disse bakterier.

Håndhygiejne udføres, inden man træder ind i boligen, når der skiftes handsker samt inden boligen forlades.

Håndhygiejne udføres i overensstemmelse med procedure for håndhygiejne.

Borger og pårørende instrueres i grundig håndvask, inden boligen forlades, efter toiletbesøg og inden spisning.

Værnemidler

Personale der udfører plejeopgaver og smitterengøring skal benytte værnemidler:

• Overtrækskittel
•  Nitrilhandsker ved alle rengørings – og desinfektionsopgaver. 
• Sørg altid for god udluftning, når der desinficeres med klorklude 
• Værnemidler opbevares indenfor i hjemmet i en lukket plastikbeholder. Værnemidler tages af og på indenfor i hjemmet.
• Mundbind bruges ikke i den almindelige pleje, medmindre borger har en luftvejsinfektion, store eksplosive opkastning eller en produktiv stomi.
• Skridsikre overtrækssko (badestøvler) kan anvendes fx i badesituationer, hvor der er risiko for at blive forurenet med afføring via sprøjt og stænk.
• Værnemidler er engangsudstyr og må ikke genbruges, men skal kasseres efter brug. Det kasseres sammen med almindelig dagrenovation.

Der henvises til procedure for af- og påtagning af værnemidler  samt proceduren værnemidler.

Pårørende skal kun anvende værnemidler, hvis de deltager i plejen.

Quick guide til værnemidler

Desinfektion

Gravide må gerne gøre rent med klorholdigt desinfektionsmiddel.

Der skal altid rengøres med vand og sæbe inden desinfektion og der skal desinficeres ved alle smitterengøringer, da organisk materiale som fx afføring, urin og blod inaktiverer desinfektionsmidlet.

 Klorklude:

• Klor klude benyttes kun til clostridium og norovirus.
• Der anvendes færdigpakkede klorklude: (Wetwipe – turkis).
• Før anvendelse: Slå midt på bagsiden af posen med en knytnæve, VENT 7 MINUTTER, og vend posen. Herefter er kludene klar til brug.
• Skriv på posen hvornår den er åbnet med dato og klokkeslæt.
• Klorklude er kun holdbare i 48 timer. 
• Anvend altid nitrilhandsker ved anvendelse af klorklude 
• Klor skal have en kontakttid på 10 minutter. Dvs. at det desinficerede efterlades vådt for at tørre op selv.
• Kluden kasseres efter brug som almindelig affald i lukket plastikpose.
• Kludene må kun anvendes til inventar, og må aldrig benyttes på huden.
• 1 x dagligt desinficeres kontaktpunkter som fx håndtag, gelænder, hjælpemidler, natbord, toilet, armatur m.m.
• Efter hver diarre desinficeres toilettet.

Ved desinfektion med klorholdigt desinfektionsmiddel er det vigtigt, at klor ikke blandes med sure (pH< 7) rengøringsmidler fx toiletrens og afkalker, da der herved kan udvikle giftige dampe, der kan påvirke vejrtrækningen.

Toilet rengøres med toiletrens, hvorefter der skylles ud og tørres efter med en klud med vand og sæbe. Herefter kan klordesinfektionen udføres.

Hygiejne-Desinfektionskort ( Quickguide)

Udstyr og hjælpemidler
Se proceduren: Hjælpemidler og udstyr ved smitsomme sygdomme 

Vasketøj
Se proceduren: Vasketøj ved smitsomme sygdomme 

Rengøring

Se proceduren: Hygiejne - Clostridium og Norovirus - smitterengøring og slutrengøring ved smitteophør - GBS

Affald
Brugte værnemidler og desinfektionsklude bortskaffes som almindelig dagrenovation. Værnemidler aftages i hjemmet, lægges i plasticpose, der lukkes og bæres ud i affaldsbeholder. Hånddesinfektion udføres derefter. Håndvask udføres, så snart dette er muligt.

Borger skal selv afholde de udgifter, der kan opstå ved behov for afhentning af ekstra affald.

Træning

Træning bør i det akutte sygdomsforløb foregå i borgerens hjem.

Træningspersonale anvender samme værnemidler som det øvrige personale. Ved lungefysioterapi og mundstimulation anvendes stænk- og væskeresistent mundbind evt. med visir.

Når borgerens diarre er aftaget, så afføring kan begrænses til toilet eller evt. ble, kan borger deltage i fællestræning. Borger skal have udført håndvask inden træning, være iført rent tøj, ren ble og eventuel kørestol/rollator skal være rengjort.

Træningspersonale skal ved fællestræning ikke benytte værnemidler, men udføre håndvask efter kontakt med borger.

Ved hjælp til toiletbesøg under træning skal træningspersonale anvende værnemidler.

Efter træning eller toiletbesøg rengøres og desinficeres udstyr og toilet med klorkludene. Nitrilhandsker anvendes.

Information og dokumentation
Hygiejnesygeplejersken skal informeres ved forekomst af Norovirus eller mistanke om dette.

Smittefeltet i omsorgssystemet udfyldes af den medarbejder (sygeplejerske, SSA eller visitator) der opdager at borgeren er smittet.

Personalet er forpligtiget til at orientere samarbejdspartnere ved mistanke om eller konstateret smitte hos borger. Borgerens mundtlige samtykke indhentes og dokumenteres.

Ved kontakt til sygehus eller læge skal der oplyses om borgers smitte med Norovirus. Borgers mundtlige samtykke indhentes og dokumenteres. Borger kan dog ikke nægte, at disse oplysninger videregives.

Personalet skal dagligt registrere borgerens mavefunktion i omsorgssystemet, så man kan se hvor diarre / opkast afhører.

I hjemmet må det ikke synligt fremgå, hvad borgeren fejler, da dette er et brud på tavshedspligten.

Transport
Borger kan transporteres sammen med andre, hvis borger inden transport udfører håndvask, er iført rent tøj, ren ble og rene forbindinger. Kørestol eller lign. skal rengøres på kontaktpunkter.

Ved transport med ambulance skal der oplyses om at borgeren er inficeret med Norovirus.

Ved transport med fælles sygetransport eller taxa må der ikke oplyses om smitte. Borgers mavefunktion skal være så meget under kontrol, at evt. afføring kan begrænses til toilet eller ble. Er dette ikke tilfældet, skal der bestilles liggende transport.

Smitte via arbejde
Hvis man har mistanke om, at man er blevet smittet via arbejdet, skal man kontakte sin leder og egen læge.

Lederen kontakter arbejdsmiljøafdelingen eller hygiejnesygeplejersken. Leder, arbejdsmiljøafdelingen og hygiejnesygeplejersken fastlægger i fællesskab, hvilke tiltag der herefter skal i værkssættes.