Hygiejne - Mellemrengøring i sygeplejeklinik og behandlingsrum - GBS
|
Desinfektion udføres mellem hver borgerkonsultation samt efter sidste borgerkonsultation. Desinfektion udføres, hvor borgeren eller personale har haft kontakt med omgivelserne og inventaret. Desinfektion
Hvis der er synlig forurening med fx opkast, afføring m.m. skal dette tørres op. Inden desinfektion skal der rengøres med vand og sæbe, da organisk materiale som fx afføring, urin og blod inaktiverer desinfektionsmidlet. Stikskade samt sprøjt og stænk af blod, urin og andre kropsvæsker.
Vær opmærksom på, at alkohol 70-85 % er brandbart. Brug ikke åben ild i nærheden, og gnid hånddesinfektionsvæsken ind i huden til hænderne er tørre. Ved desinfektion med klorholdigt desinfektionsmiddel er det vigtigt, at klor ikke blandes med sure (pH< 7) rengøringsmidler fx toiletrens og afkalker, da der herved kan udvikle giftige dampe, der kan påvirke vejrtrækningen. Toilet rengøres med toiletrens, hvorefter der skylles ud og tørres efter med en klud med vand og sæbe. Herefter kan klordesinfektionen udføres. Sørg altid for god udluftning, når der benyttes desinfektionsmidler i større mængder. Der arbejdes fra rent mod urent. Der anvendes én klud pr. rum. Behandlerstol, leje, vask, toilet og område for sårpleje desinficeres med separat klud.
Værnemidler Ved rengøring og desinfektion skal der anvendes nitrilhandsker. Handskerne skiftes som minimum mellem hvert rum, håndvask og hånddesinfektion udføres og der påtages rene handsker. Engangsforklæde benyttes hvis der er synlig forurening med menneskelige udskillelser, og dermed risiko for forurening af arbejdsdragten. Håndhygiejne Håndhygiejne udføres i overensstemmelse med retningslinje for håndhygiejne |
|
|
||
|
Ledelsen er ansvarlig for implementering af proceduren samt for at sikre nødvendig instruktion af ikke-sundhedsuddannet personale og private leverandører. Medarbejderne er ansvarlige for at kende og anvende proceduren samt gøre opmærksom på, hvis proceduren ikke kan følges. |
|
|
Rengøring: Proces, der fjerner smuds, støv og andre urenheder, så overflader fremstår synligt rene og æstetiske. Vedligeholdelse af overflader sikres, og mikroorganismernes antal reduceres så ophobning, opformering og ophvirvlen undgås. Rene områder: Områder, hvor der ikke ønskes at tilføre forurening i form af snavs og mikroorganismer. Kan bl.a. være indvendig i skabe og skuffer eller behandlerbord. Urene områder: Områder, hvor der er mange mikroorganismer tilstede, som ikke ønskes spredt til andre områder. Kan fx være alle steder, hvor der er forekomst af menneskelige udskillelser, toilet eller affaldsbeholdere. Desinfektion: Proces, der dræber sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et sådan omfang, at udstyret kan benyttes efterfølgende uden risiko for infektion. Menneskelige udskillelser: Fx blod, slim, urin, afføring, sved og spyt. Kontaktpunkter: Områder, der hyppigt berøres med hænderne under undersøgelse, pleje og behandling af borgere eller i det daglige liv i borgers hjem. Kontakttid: Den tid, der er påkrævet, hvor desinfektionsmidlet er i direkte kontakt med det, der skal desinficeres, for at opnå et sikkert drab af mikroorganismer. Værnemidler: Udstyr, der skal beskytte brugeren mod direkte kontakt med fx blod, slim, urin, afføring, slimhinder eller sår for at forhindre smitteoverførsel med evt. smitsomme mikroorganismer. |
|