Hygiejne - Slutrengøring af aflastningsstuer - GBS

Fremgangsmåde

Aflastningsstuen skal være indrettet uden tæpper på gulvene, og møblerne skal kunne rengøres og desinficeres på alle flader. Afskærmning af vinduer bør være udvendig afskærmning, eller persienner mellem dobbelte vinduer. Madrasser skal være med væsketæt betræk. Liftstykker skal være personbundne. Skærme skal være med overflader der kan vaskes og desinficeres. Der skal være opsat flydende sæbe, hånddesinfektionsmiddel samt lukket beholder til engangshåndklæder på alle badeværelser og udgangen af lejligheden.

Hver gang en borger fraflytter en aflastningsstue skal boligen rengøres og desinficeres.

Værnemidler

Personale der udfører rengøring og desinfektion skal benytte værnemidler:

  • Nitril-handsker ved alle rengørings – og desinfektionsopgaver.
  • Forklæde ved rengøring – og desinfektion af toiletkumme.
  • Sørg altid for god udluftning, når der desinficeres med klorklude.

Rengøring:

Der rengøres i en arbejdsgang der går fra rent til urent.

Der benyttes min. en klud pr. rum.

Det reneste rum i boligen er køkkenet, hvor maden tilberedes og opbevares. Dernæst følger stue, soverum, entre og badeværelse/toilet.

I de enkelte rum arbejdes også fra rent mod urent. Der hvor borgeren opholder sig mest, vil være de mest urene områder fx seng og spiseplads, yndlingsstol eller lign.

Der skal altid rengøres inden desinfektion og der skal desinficeres ved alle slutrengøringer, da organisk materiale som fx afføring, urin og blod inaktiverer desinfektionsmidlet.

  • Rengøring af vandrette flader og gulve med vand og sæbe.
  • Badeforhæng, dyne, pude, liftstykker samt gardiner vaskes ved højest mulige temperatur.
  • Madrasbetrækket kogevaskes ved minimum 95 grader eller desinficeres med kombinationsklud med vand, sæbe og klor (Wet Wipe turkis).
  • Luftmadrasser og trykaflastende madrasser skal rengøres med vand og sæbe og desinficeres med klor (Wet Wipe turkis) mellem hver borger.
  • Madrasserne kogevaskes eller desinficeres med kombinationsklude med vand, sæbe og klor.
  • Vasketøjskurv rengøres og desinficeres med ethanol (Wet wipe mørke blå) mellem hver borger.
  • Hvis der benyttes støvsuger skal denne være udstyret med HEPA - filter.
  • Toilet rengøres og desinficeres med klorklude efterfølgende (Wet Wipe turkis).
  • Kontaktpunkter rengøres/desinficeres med Ethanolklude (Wet Wipe Mørkeblå)
  • Sengetøj, håndklæder, vaskeklude, karklude, viskestykker vaskes ved 95 grader.
  • Toiletforhøjer tages af og vaskes i bækkenkoger eller rengøres og desinficeres med klorklude. (Wet Wipe turkis)
  • Bækkenstole rengøres og desinficeres med klorklude. (Wet Wipe turkis).
  • Toiletbørsten kasseres ved fraflytning.
  • Brusehoveder rengøres og desinficeres med kombinationsklude med vand, sæbe og klor. (Wet Wipe turkis).
  • Hjælpemidler rengøres og desinficeres med ethanolklude (Wet Wipe mørkeblå).
  • Udstyr der har været opbevaret på stuen skal vaskes og desinficeres inden det forlader stuen.
  • Engangsmaterialer smides ud eller gives borgeren med hjem.

Brug ikke toiletrens og klor samtidig, da det udvikler giftige dampe der påvirker vejrtrækningen.

Desinfektion

  • Klorklude:
  • Klor 1000 ppm benytte – se afsnit omkring rengøring.
  • Der anvendes færdigpakkede klorklude: (Wetwipe – turkis).
  • Før anvendelse: Slå midt på bagsiden af posen med en knytnæve, VENT 7 MINUTTER, og vend posen. Herefter er kludene klar til brug. Skriv på posen hvornår den er åbnet med dato og klokkeslæt.
  • Klorklude er kun holdbare i 48 timer.
  • Anvend altid nitrilhandsker ved anvendelse af klorklude
  • Klor skal have en kontakttid på 10 minutter. Dvs. at det desinficerede efterlades vådt for at tørre op selv.
  • Kluden kasseres efter brug som almindelig affald i lukket plastikpose.
  • Kludene må kun anvendes til inventar, og må aldrig benyttes på huden.

Gravide må gerne gøre rent med klorholdigt desinfektionsmiddel

Ethanolklude

  • Ethanol (sprit) anvendes – se afsnit om rengøring.
  • Der anvendes færdigpakket ethanolklude (sprit) (Wet Wipe – Mørkeblå)
  • Anvend nitrilhandsker
  • Kontakttid på 1-2 minutter Dvs. at det desinficerede efterlades vådt for at tørre op selv.
  • Kluden kasseres efter brug som almindelig affald i lukket plastikpose.
  • Kludene må kun anvendes til inventar, og må aldrig benyttes på huden.

Støvsugning

  • Hvis der anvendes fælles støvsuger, skal denne være udstyret med HEPA-filter.
  • Støvsugeren bør være designet til at føre luftstrømmen gennem HEPA-filteret
  • Støvsugeren rengøres og desinficeres udvendigt efter brug og støvsugerposen skiftes.
  • HEPA-filter skiftes efter producentens anvisninger.

Bækner og kolber

Se proceduren: "Rengøring og desinfektion af bækner ". og "Rengøring og desinfektion af urinkolber "

Service og bestik

Opvaskemaskinen skal kunne opnå en temperatur på 80 ° C. i løbet af vaskeprocessen.

Tøjvask

I fællesvaskerier vaskes tøjet separat fra andre beboeres tøj.

Vasketøj bringes i lukket vasketøjspose eller vasketøjskurv direkte til vaskemaskinen, og lægges direkte ind i maskinen. Der benyttes Nitrilhandsker ved håndtering af urent vasketøj. Håndteres forsigtigt for at undgå støvophvirvling.

Vasketøjsposen kan være af stof, og vaskes sammen med vasketøjet.

Vådt vasketøj lægges i en plasticpose der lukkes til. Når tøjet lægges i maskinen fjernes plastikposen forsigtigt og kasseres. Det våde tøj vaskes hurtigst muligt for at undgå, at mikroorganismer får mulighed for at vokse i plastikposens lukkede og fugtige miljø.

Maskinens betjeningspanel, gummiring og indvendige side af lågen rengøres med vand og sæbe, inden det rene tøj tages ud.

Tørretumblerens betjeningspanel, indvendige side af lågen samt trådsien rengøres med vand og sæbe, inden det rene tøj tages ud. Brug Nitrilhandsker. Fjern fnuller fra trådsien forsigtigt for at undgå støvophvirvling.

 

 
 
 

At ledelse og medarbejdere har kendskab til korrekte procedurer og arbejdsgange til at fjerne eventuelle smitsomme mikroorganismer fra boligen for at forhindre smitteoverførsel til den næste borger samt smitte af personer, der opholder sig i boligen.

 
 
 

Ledelsen er ansvarlig for implementering af proceduren samt for at sikre nødvendig instruktion af ikke-sundhedsuddannet personale og private leverandører.

Medarbejderne er ansvarlige for at kende og anvende proceduren samt gøre opmærksom på, hvis proceduren ikke kan følges.

 
 
 

Desinfektion: Proces, der dræber sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et sådan omfang, at udstyret kan benyttes efterfølgende uden risiko for infektion.

HEPA-filter: High-Efficiency Particulate Air. Et filter, der er fremstillet som en måtte af tilfældigt anbragte fibre. Partiklerne tilbageholdes, når de støder ind i fibrene og klæber til disse. Fjerner partikler ned til 0,3 My, herunder pollen, støvmiders afføring og bakterier. Hvis effektiviteten er 99,97 %, vil der ud af 10.000 partikler kun slippe tre gennem filtret. Jo højere nummer filtret har, desto flere partikler filtreres. Filtrerer ikke gasser.

Kontaktpunkter: Områder, der hyppigt berøres med hænderne under undersøgelse, pleje og behandling af borgere, eller i det daglige liv i borgers hjem. Fx dørhåndtag, elektriske kontakter, vandhaner, fjerbetjening, toiletknap, toiletsæde, greb på dispenser/beholder til sæbe og hånddesinfektionsmiddel.

Kontakttid: Den tid, der er påkrævet, hvor desinfektionsmidlet er i direkte kontakt med det, der skal desinficeres, for at opnå et sikkert drab af mikroorganismer.

Ppm: Parts per million. Angivelse af koncentration af frit klor i opløsningen.

Rengøring: Proces, der fjerner smuds, støv og andre urenheder, så overflader fremstår synligt rene og æstetiske.  Vedligeholdelse af overflader sikres, og mikroorganismernes antal reduceres, så ophobning, opformering og ophvirvlen undgås.

Værnemidler: Udstyr, der skal beskytte brugeren mod at være i direkte kontakt med muligt smittefarligt materiale som opkast, blod, urin, afføring, slim, slimhinder eller sprøjt og stænk fra fx sårprocedurer eller lungetræning.  

 
 
 
Dokumenttype: Procedurer
Gældende for: Sundhed & Omsorg
Faglig målgruppe: Gruppeledere, Rengøringspersonale, Social- og sundhedsassistenter, Social- og sundhedshjælpere, SSA-elever, SSH-elever, Sygeplejersker, Sygeplejestuderende, Ufaglærte vikarer
Udarbejdet af: Marlene Lundemand
Godkendt af: Leder Gruppe
Faglig ansvarlig: Marlene Lundemand
Godkendt: 2018-07-18 00:00:00
Gældende: 2020-12-21 00:00:00
Revisionsansvarlig: Marlene Lundemand
Revision: 2021-11-21 00:00:00
Version: 1
Lovgrundlag: Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø
Standarder: 2.6.1, 2.6.2
Søgeord: AFLASTNINGSSTUE, RENGØRING, DESINFEKTION, HYGIEJNE, SMITTE, SMITTEVEJE, GBS, SLUTRENGØRING, MDO, MIDLERTIDIGT DØGNOPHOLD, REKREATION, AFLASTNING, AKUTSTUE