Hygiejne - Clostridium difficile - forholdsregler ved diarre - GBS
|
Clostridium-bakterier er tarmbakterier, der normalt ikke forårsager sygdom, men enkelte typer af disse bakterier har udviklet sig, så de er i stand til at medføre voldsom diarre primært hos personer, der i forvejen har et svækket immunforsvarog har fået antibiotisk behandling. Bakterien danner giftstoffer(toksiner), der ødelægger tarmslimhinden. Diarreen er ofte grønlig af udseende, kan være blodtilblandet og har en meget karakteristisk lugt. Bakterien udskilles med afføringen og omdanner sig her til sporer, der er et hvilestadie for bakterien. Disse sporer kan overleve i omgivelserne i månedsvis fx i møbler, tøj m.m.. Overføres disse sporer til mennesker med svækket immunforsvar, kan de igen vokse og formere sig og forårsage diarre. Kontaktsmitte Start og ophør Afføringsprøven rekvireres via egen læge – prøveglas med blanket hentes i lægehuset og returneres dertil, idet det sendes samlet til Mikrobiologisk afdeling i Slagelse. Borger og pårørende skal selv står for afhentning og levering af prøven. Egen læge kontaktes mhp. svar via med.com i Omsorgssystemet ellers kan hygiejnesygeplejersken kontakte mikrobiologisk afdeling. Der forventes en svar tid på 1-2 dage. I mange lægehuse kan afføringsprøven ikke indleveres om fredagen. Efter 2 døgn med normal afføring kan forholdsreglerne ophæves. Der skal udføres slutrengøring og værnemidlerne kasseres fra hjemmet. Er mavefunktionen gået i stå, kan dette ikke tælles med i de 2 døgn, men årsagen til dette bør undersøges. Der tages ikke afføringsprøve som kontrol af sygdomsophør. Kun i de tilfælde hvor der fortsat er diarre, og hvor årsagen er usikker, kan der tages afføringsprøve fra til kontrol af Clostridium bakterier. Prøven tages ca. en uge efter ophør med antibiotisk behandling. Ved tvivl kontakt hygiejnesygeplejersken Personlig pleje Personlig pleje og toiletbesøg skal så vidt mulig foregå i borgers bolig. Kan dette ikke lade sig gøre, skal omgivelserne fx toilet rengøres og desinficeres med klor efter brug. Borger må gerne deltage i fællesspisning eller sociale arrangementer. Mavefunktionen skal dog være så meget under kontrol, at afføring kan begrænses til toilet eller evt. ble. Borger skal have udført håndvask og være iført rent tøj og ren ble inden boligen forlades. Efter ophold på fællesarealer i plejeboliger eller lign. boformer skal der rengøres og desinficeres med klor på kontaktpunkter. Behandling Borger behandles med antibiotika i 2 - 6 uger. Behandlingen skal fuldføres, selvom mavefunktionen er normal inden behandlingen er afsluttet. Patienter, der skal behandles med vancomycin, kan få dette udleveret gratis ved henvisning til nedenstående afdeling:
Afdelingen kontaktes telefonisk på de angivne telefonnumre, så det kan være klar til afhentning samme dag. Når afdelingen kontaktes angives, hvilken af behandlingerne der skal gives (antallet af tabletter er forskelligt). Da det på afdelingen ikke behandles af læger, bedes den praktiserende læge skrive det i FMK. Det vil være ret kompliceret at skrive den fulde instruks ind i FMK. Afdelingen skal til gengæld udlevere en beskrivelse af, hvordan pillerne skal tages. Håndhygiejne Håndhygiejne udføres, inden man træder ind i boligen, når der skiftes handsker samt inden boligen forlades. Håndhygiejne udføres i overensstemmelse med procedure for håndhygiejne. Borger og pårørende instrueres i grundig håndvask, inden boligen forlades, efter toiletbesøg og inden spisning. Pjece om clostridium kan udleveres til borger og pårørende Værnemidler Quick guid til værnemidler
Pårørende skal kun anvende værnemidler, hvis de deltager i plejen. Rene/ubrugte værnemidler kasseres efter endt smitte ophør. Desinfektionsmidler Der skal altid rengøres inden desinfektion og der skal desinficeres ved alle smitterengøringer, da organisk materiale som fx afføring, urin og blod inaktiverer desinfektionsmidlet. Gravide må gerne gøre rent med klorholdigt desinfektionsmiddel
Ved desinfektion med klorholdigt desinfektionsmiddel er det vigtigt, at klor ikke blandes med sure (pH< 7) rengøringsmidler fx toiletrens og afkalker, da der herved kan udvikle giftige dampe, der kan påvirke vejrtrækningen. Toilet rengøres med toiletrens, hvorefter der skylles ud og tørres efter med en klud med vand og sæbe. Herefter kan klordesinfektionen udføres. Udstyr og hjælpemidler Vasketøj Rengøring Det er vigtigt at være opmærksom på – hvis borgere har valgt en privat leverandør, så er det dem som står for rengøringen samt slutrengøring. Det er det faste plejepersonale som skal udføre daglig desinfektion i hjemmet/boligen med klorklude. Kommunen leverer klorklude og værnemidler til de private leverandører. Affald Borger skal selv afholde de udgifter, der kan opstå ved behov for afhentning af ekstra affald. Træning Træningspersonale anvender samme værnemidler som det øvrige personale. Ved lungefysioterapi og mundstimulation anvendes stænk- og væskeresistent mundbind evt. med visir. Når borgerens diarre er aftaget, så afføring kan begrænses til toilet eller evt. ble, kan borger deltage i fællestræning. Borger skal have udført håndvask inden træning, være iført rent tøj, ren ble og eventuel kørestol/rollator skal være rengjort. Træningspersonale skal ved fællestræning ikke benytte værnemidler, men udføre håndvask efter kontakt med borger. Ved hjælp til toiletbesøg under træning skal træningspersonale anvende værnemidler. Efter træning eller toiletbesøg rengøres og desinficeres udstyr, der har været benyttet, samt toilet med kombinationsklude med klor. Nitrilhandsker anvendes. Visitationen Planlægger eller hygiejnesygeplejerske kontakter myndigheden mhp. visitering af ydelse på smitterengøring. Det er kun borgere i eget hjem, der kan få visiteret ekstra tid til smitterengøring. Se skema. Information og dokumentation Den medarbejder som opdager at en borger er smittet eller på mistanke om det – skal udfylde smittefeltet i omsorgssystemet. Plejepersonalet, terapeuter eller visitationen skal ”tagge” hygiejnesygeplejersken i Avaleo. Hvis pårørende er smitte med clostridium, skal smittet feltet også udfyldes hos den borger der får besøg. Personalet er forpligtiget til at orientere samarbejdspartnere ved mistanke om eller konstateret smitte hos borger. Borgerens mundtlige samtykke indhentes og dokumenteres. Ved kontakt til sygehus eller læge skal der oplyses om borgers smitte med Clostridium-bakterier. Borgers mundtlige samtykke indhentes og dokumenteres. Borger kan dog ikke nægte, at disse oplysninger videregives. Ved kontakt med fx tandlæge eller fodplejeklinik bør der oplyses om, at ophold i fælles venterum så vidt muligt bør begrænses. Der bør oplyses om brug af værnemidler(kittel og handsker) samt klordesinfektion. Der udleveres pjece om Clostridium difficile til borgeren. Pjecen kan findes på hygiejnesygeplejerskens hjemmeside på GUFI. Personalet skal dagligt registrere borgerens mavefunktion i omsorgssystemet, indtil der har været normal afføring i 2 døgn. God ide at anvende bristolskalen i holdhold til dokumentation af afføringen. Antibiotisk behandling mod Clostridium difficile associeret diarre indføres i borgers medicinskema. Ved diarre efter færdigbehandling skal det overvejes, om dette kan skyldes Clostridier. Ved tvivl kontakt hygiejnesygeplejersken. I hjemmet må det ikke synligt fremgå, hvad borgeren fejler, da dette er et brud på tavshedspligten. Har andre borgere været udsat for en smitterisiko, orienteres de skriftligt om denne risiko, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på samt anbefalinger for at handle på situationen. Transport Ved transport med ambulance skal der oplyses om smitte med Clostridium-bakterier. Ved transport med fælles sygetransport eller taxa må der ikke oplyses om smitte. Borgers mavefunktion skal være så meget under kontrol, at evt. afføring kan begrænses til toilet eller ble. Er dette ikke tilfældet, skal der bestilles liggende transport. Smitte via arbejde Lederen kontakter arbejdsmiljøafdelingen eller hygiejnesygeplejersken. Leder, arbejdsmiljøafdelingen og hygiejnesygeplejersken fastlægger i fællesskab, hvilke tiltag der herefter skal i værkssættes. |
|
|
At ledere og medarbejdere har kendskab til korrekte forholdsregler ved forekomst af diarre forårsaget af Clostridium difficile-bakterier med det formål at forhindre eller begrænse spredning af disse bakterier samt sporer til medarbejdere, borgere og pårørende. |
|
Ledelsen er ansvarlig for implementering af retningslinjen samt for at sikre nødvendig instruktion af ikke-sundhedsuddannet personale.
Medarbejderne er ansvarlige for at kende og anvende retningslinjen samt gøre opmærksom på, hvis retningslinjen ikke kan følges
|
Desinfektion: Proces, der dræber sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et sådan omfang, at udstyret kan benyttes efterfølgende uden risiko for infektion. Kontaktpunkter: Områder, der hyppigt berøres med hænderne under undersøgelse, pleje og behandling af borgere, eller i det daglige liv i borgers hjem. Fx dørhåndtag, elektriske kontakter, vandhaner, fjernbetjening, toiletknap, toiletsæde, greb på dispenser/beholder til sæbe og hånddesinfektionsmiddel. Kontakttid: Den tid, der er påkrævet, hvor desinfektionsmidlet er i direkte kontakt med det, der skal desinficeres, for at opnå et sikkert drab af mikroorganismer. Det desinficerede udstyr/inventar efterlades vådt i den tid, der er angivet for det pågældende desinfektionsmiddel. Ppm: Parts per million. Angivelse af koncentration af frit klor i opløsningen. Rengøring: Proces, der fjerner smuds, støv og andre urenheder, så overflader fremstår synligt rene og æstetiske. Vedligeholdelse af overflader sikres, og mikroorganismernes antal reduceres, så ophobning, opformering og ophvirvlen undgås. Værnemidler: Udstyr, der skal beskytte brugeren mod at være i direkte kontakt med muligt smittefarligt materiale som opkast, blod, urin, afføring, slim, smitsomme mikroorganismer eller sprøjt og stænk fra fx sårprocedurer eller lungetræning. |
|
Hygiejne - Af- og påtagning af værnemidler - GBS
Hygiejne - Brug af engangsovertrækskittel ved smitte og isolation - PPS
Hygiejne - Brug af hue - PPS
Hygiejne - Clostridium og Norovirus - smitterengøring og slutrengøring ved smitteophør - GBS
Hygiejne - Handsker - GBS
Hygiejne - Hjælpemidler og udstyr ved smitsomme sygdomme - GBS
Hygiejne - Håndhygiejne - GBS
Hygiejne - Håndhygiejnefaciliteter - GBS
Hygiejne - Håndtering af urene tekstiler og smittetøj - PPS
Hygiejne - Kronisk smittetilstand - GBS
Hygiejne - Rengøring og desinfektion af bækkener og urinkolber - GBS
Hygiejne - Vasketøj ved smitsomme sygdomme - GBS
Hygiejne - Værnemidler - GBS
|
|
|