Hygiejne – Rengøring - GBS
|
Der skelnes ikke mellem rengøring i eget hjem, plejecenter, institution eller lignende. Der skelnes mellem almindelig rengøring og smitte rengøring/slut rengøring. Denne procedure er kun gældende for almindelig rengøring. Der skelnes mellem rengøring og desinfektion. Der skal altid udføres rengøring med vand og sæbe, før en desinfektion med fx ethanol eller klor kan forekomme. Der udføres ikke desinfektion ved en almindelig rengøring. Udstyr Rengøringsudstyr f.eks. moppestang, spand, klude m.m.er personbundne. Det er borgeren selv som skal indkøbe både rengøringsudstyr og rengøringsmidler. Der er enkelte plejecentre som er undtaget, de har en fælles indkøbsordning.
Håndhygiejne Der udføres håndhygiejne, inden rengøringen påbegyndes. Værnemidler
Rengøring
Rengøring af badeværelset
Gulvvask
Dokumentation Afvigelser omkring rengøring dokumenteres i omsorgssystemet. Visitation Der visiteres til rengøring efter gældende kvalitetsstandard og på baggrund af en helhedsvurdering af borger/ hustand Arbejdsmiljø Der udarbejdes en APV inden rengøring påbegyndes i hjemmet. APV udarbejdes af arbejdsmiljø repræsentant (AMR) og gruppelederen. Uhygiejniske hjem Læs Proceduren ”Rengøring i uhygiejniske hjem – GBS” (kommer senere) |
|
Rengøringens primære formål er at fjerne smittestof, som befinder sig på overfladen, hermed forhindre og forebygge spredning af mikroorganismer, der kan fremkalde infektioner hos vores borgere.
Rengøring er også med til at øge sundheden, øge den æstetiske oplevelse, tryghed og indeklima for borgeren.
Det er medarbejdes ansvar at kende til formålet og lederens ansvar at få implementering proceduren.
|
Ledelsen er ansvarlig for implementering af proceduren samt for at sikre nødvendig instruktion af ikke-sundhedsuddannet personale. Medarbejderne er ansvarlige for at kende og anvende proceduren samt gøre opmærksom på, hvis proceduren ikke kan følges. |
|
Desinfektion: Proces, der dræber sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et sådan omfang, at udstyret kan benyttes efterfølgende uden risiko for infektion. HEPA-filter: High-Efficiency Particulate Air. Et filter, der er fremstillet som en måtte af tilfældigt anbragte fibre. Partiklerne tilbageholdes, når de støder ind i fibrene og klæber til disse. Fjerner partikler ned til 0,3 My, herunder pollen, støvmiders afføring og bakterier. Hvis effektiviteten er 99,97 %, vil der ud af 10.000 partikler kun slippe tre gennem filtret. Jo højere nummer filtret har, desto flere partikler filtreres. Filtrerer ikke gasser. Dette tjekket i forbindelse med udarbejde af APV i hjemmet. Kontaktpunkter: Områder, der hyppigt berøres med hænderne under undersøgelse, pleje og behandling af borgere, eller i det daglige liv i borgers hjem. Fx dørhåndtag, elektriske kontakter, vandhaner, fjerbetjening, toiletknap, toiletsæde, greb på dispenser/beholder til sæbe og hånddesinfektionsmiddel. Kontakttid: Den tid, der er påkrævet, hvor desinfektionsmidlet er i direkte kontakt med det, der skal desinficeres, for at opnå et sikkert drab af mikroorganismer. Rengøring: Proces, der fjerner smuds, støv og andre urenheder, så overflader fremstår synligt rene og æstetiske. Vedligeholdelse af overflader sikres, og mikroorganismernes antal reduceres, så ophobning, opformering og ophvirvlen undgås. Værnemidler: Udstyr, der skal beskytte brugeren mod at være i direkte kontakt med muligt smittefarligt materiale som opkast, blod, urin, afføring, slim, slimhinder eller sprøjt og stænk fra fx sårprocedurer eller lungetræning.
|
Brug af personlige værnemidler - 1706 - 15. december 2010
Hvornår er det nødvendigt at supplere rengøring med desinfektion i primærsektoren?
Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer. Om håndhygiejne. SSI, CEI 1. udgave 2013.
Generelle infektionshygiejniske anbefalinger, SSI, CEI.
Praktiske opgaver – Rengøring. Kvalitetsstandard for Sundhed og omsorg i Guldborgsund Kommune 2017