Hygiejne – Stafylokokker - GBS

Fremgangsmåde

Stafylokokker, herunder specielt Stafylokokker aureus (S. aureus), kan give en lang række alvorlige infektioner hos mennesker.

S. aureus findes som en naturlig del af vores mikrobielle flora på hud og slimhinder- således er ca. 35-50 % af befolkningen bærere af S. aureus i næsen.

Diagnose

Det konstateres ved en podning via egen læge – fx fra et sår som ikke vil hele op.

Behandling

Almindelig s. aureus infektioner behandles med antibiotika.

Der kan anvendes klorhexidinsæbe til håndhygiejne af borgeres hænder, dette købes på apoteket. Borgeren har egen betaling på dette.

Gode råd

  • Borgeren skal vejledes i håndhygiejne
  • Undgå at gå med smykker, ure m.m. i behandlingsperioden
  • Skift håndklæder dagligt
  • Skift tandbørste
  • Vask bruseforhæng x 1 ugentligt
  • Anvend ikke creme fra fx krukker m.m.
  • Anvend ikke ladyshaver m.m. som er til flere gange, brug engangs
  • Skift sengetøj 1-2 gange om ugen, vaskes ved 90 grader
  • Skift klude, viskestykker m.m. dagligt. Vaskes ved 90 grader

Sårkasse og instrumenter

  • Sårkasse rengøres med vand og sæbe og desinficeres med ethanolklude x 1 ugentligt.
  • Der anvendes engangs instrumenter som fx saks og pincet.
  • Hvis såret skal revideres – anvendes der pincet og saks til flergangsbrug – dette skal koges i min. 5 min. Dette gøres af personalet og opbevares i en ren plasticpose bagefter.

Værnemidler

  • Nitrilhandsker ved alle pleje opgaver
  • Forklæde ved alle plejeopgaver fx sårpleje, personlig pleje, håndtering af vasketøj og rengøring.
  • Der anvendes værnemidler indtil såret er helet op, eller der foreligger en negativt podesvar. Det er ikke normalt at kontrolpode

Quick guide til værnemidler 

Desinfektion

Der udføres ikke desinfektion af kontaktpunkter m.m., når borgeren har en s. aureus infektion.

Vasketøj

Hygiejne – Vasketøj ved smitsomme sygdomme - GBS

Rengøring

  • Almindelig rengøring med vand og sæbe

Håndhygiejne

Træning

  • Ingen specielle forholdsregler
  • Tætsluttede forbinding på sår m.m.
  • Rent tøj og have udført håndhygiejne inden træning
  • Desinfektion som vanligt

Oplysningspligt

  • Der er ingen oplysningspligt

Journalføringspligt

  • Hygiejnesygeplejersken informeres når en borger har stafylokok infektion.
  • Smittefeltet i Omsorgssystemet udfyldes af den medarbejder (sygeplejerske, SSA, visitator, fysioterapeut/ ergoterapeut) som opdager smitten
 
 
 

At medarbejderne i Sundhed & Omsorg kender til forholdsregler i forbindelse med vejledning og pleje af borgere som har fået en infektion med Stafylokokker aureus

Ledelsen er ansvarlig for implementering af proceduren samt for at sikre nødvendig instruktion af ikke-sundhedsuddannet personale.

Medarbejderne er ansvarlige for at kende og anvende proceduren samt gøre opmærksom på, hvis proceduren ikke kan følges.

Stafylokokker er i dag en af de hyppigste årsager til hospitalserhvervede infektioner og medfører desuden stigende problemer uden for hospitalerne.

Desinfektion: Proces, der dræber sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et sådan omfang, at udstyret kan benyttes efterfølgende uden risiko for infektion.

Kontaktpunkter: Områder, der hyppigt berøres med hænderne under undersøgelse, pleje og behandling af borgere, eller i det daglige liv i borgers hjem. Fx dørhåndtag, elektriske kontakter, vandhaner, fjernbetjening, toiletknap, toiletsæde, greb på dispenser/beholder til sæbe og hånddesinfektionsmiddel.

Kontakttid: Den tid, der er påkrævet, hvor desinfektionsmidlet er i direkte kontakt med det, der skal desinficeres, for at opnå et sikkert drab af mikroorganismer. Det desinficerede udstyr/inventar efterlades vådt i den tid, der er angivet for det pågældende desinfektionsmiddel.

Rengøring: Proces, der fjerner smuds, støv og andre urenheder, så overflader fremstår synligt rene og æstetiske.  Vedligeholdelse af overflader sikres, og mikroorganismernes antal reduceres, så ophobning, opformering og ophvirvlen undgås.

Værnemidler: Udstyr, der skal beskytte brugeren mod at være i direkte kontakt med muligt smittefarligt materiale som opkast, blod, urin, afføring, slim, smitsomme mikroorganismer eller sprøjt og stænk fra fx sårprocedurer eller lungetræning.

Flergangsudstyr: Udstyr, der er udformet til at kunne genbehandles, og som dermed kan benyttes til undersøgelse, pleje og behandling af flere borgere.

Dokumenttype: Procedurer
Gældende for: Sundhed & Omsorg
Faglig målgruppe: Alle
Udarbejdet af: Marlene Lundemand
Godkendt af: Leder Gruppe
Faglig ansvarlig: Marlene Lundemand
Godkendt: 2019-10-16 00:00:00
Gældende: 2020-12-21 00:00:00
Revisionsansvarlig: Marlene Lundemand
Revision: 2021-11-21 00:00:00
Version: 1
Lovgrundlag:
Standarder:
Søgeord: GBS, SÅR, INFEKTION, ANTIBIOTIKA, STAFYLOKOKKER, BETÆNDELSE, MRSA, SÅRINFEKTION, RESISTENTBAKTERIER, SÅRPLEJE