Hygiejne - Håndhygiejnefaciliteter - GBS

Fremgangsmåde

For at kunne udføre en god og effektiv håndhygiejne er det nødvendigt, at de hjælpemidler, der benyttes til håndhygiejne, er fremstillet, monteret og vedligeholdt i overensstemmelse med de retningslinjer, der er styrende inden for infektionshygiejne.

KRAV TIL KOMMUNENS LOKALER

Sæbe

  • Der anvendes flydende sæbe, der ikke indeholder farvestoffer, parfume, parabener eller unødvendige kendte allergener.
  • Sæbebeholder skal være engangsbeholder med pumpefunktion. Studsen må ikke berøres.  Derved undgås forurening af sæbe og beholder samt risiko for opformering af mikroorganismer.

Hånddesinfektionsmiddel

  • Der anvendes hånddesinfektionsmiddel, der er vurderet og fundet egnet af Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut.
  • Hånddesinfektionsmiddel skal indeholde ethanol 70-85 % samt et hudplejende middel.
  • Hånddesinfektionsmiddel, der dispenseres i form af gel, skal indeholde 80-85 % ethanol samt et hudplejende middel.
  • Brandtilsynets krav til opbevaring og opsætning af hånddesinfektionsmidler, der indeholder brandfarlige væsker skal overholdes.

Håndklæder

  • Der anvendes engangshåndklæder eller køkkenrulle.
  • Hvis der anvendes flergangshåndklæder, skal de lægges til vask, når de har været brugt én gang. Håndklæderne vaskes ved minimum 80 grader.

Dispensere/holdere

  • Der anvendes fastmonterede dispensere til håndsæbe og hånddesinfektionsmiddel
  • Dispensere skal være udformet, så berøring af studs undgås.
  • Beholdere til sæbe og desinfektionsmiddel må ikke genfyldes, men skal kasseres efter brug.
  • Dispensere til engangshåndklæder skal beskytte mod forurening ved direkte berøring samt sprøjt og stænk.
  • Nitrilhandsker skal dispenseres fra beholder. Handskerne skal kunne tages ud af beholderen, uden at de øvrige handsker forurenes.
  • Holdere til handskekasser anbefales fastmonteret ved håndvaskeområdet, eller der hvor pleje og behandling foregår.
  • Dispensere skal være udformet med glatte flader, så de er nemme at rengøre, samt skal tåle rengøring og desinfektion.

Vandhaner

  • Ved renovation og nybygning bør der installeres vandhaner, der er albue-, fod - eller fotocellebetjent.
  • Vandhanens design, fremføring og blanding må ikke udgøre en risiko for, at mikroorganismer kan ophobe sig.
  • Vandhaner skal holdes synligt rene.
     
  • Perlatorer(gitter monteret på vandhanestuds til at fordele vandstrålen) skal fremstå synligt rene.
  • Perlatorer skal kunne afmonteres uden brug af værktøj og afkalkes, når der er synlige kalkaflejringer på gitteret.

Håndvaske

  • Håndvaske bør være uden bundprop og udformet, så de er nemme at holde rene.
  • Håndvaske bør være udformet, så det er muligt at vaske hænder uden at berøre siderne eller vandhanen.
  • Håndvaske bør være forbeholdt til håndhygiejne.
  • Håndvaske skal holdes synlig rene.
  • Håndvaske må ikke benyttes som opbevaringsplads.

Krav til borgerne

  • Ved bevilling af kommunal hjælp til borgere, stiller Myndigheden krav om anskaffelse af flydende sæbe samt køkkenrulle.
  • Der skal anvendes engangsbeholdere til sæbe. Sæbebeholder skal være med pumpefunktion.
  • Der skal anvendes flydende sæbe, der ikke indeholder farvestoffer, parfume, parabener eller unødvendige kendte allergener.
  • Engangshåndklæder/køkkenrulle beskyttes mod sprøjt og stænk.
  • Køkkenrulle opbevares i en plastikpose for at beskytte papiret mod forurening. Inden håndvask påbegyndes krænges posen ned, hvorefter hænderne vaskes og tørres. Posen lukkes derefter om køkkenrullen, og hænderne desinficeres med hånddesinfektionsmiddel.
 
 
 

At sikre kommunens medarbejdere adgang til håndhygiejnefaciliteter, der opfylder infektionshygiejniske krav, så afbrydelse af smitteveje understøttes.

 
 
 

Ledelsen er ansvarlig for implementering af proceduren samt for at sikre nødvendig instruktion af ikke-sundhedsuddannet personale.

Medarbejderne er ansvarlige for at kende og anvende proceduren samt gøre opmærksom på, hvis proceduren ikke kan følges.

 
 
 

Dispenser: Anordning, der fastholder beholder med fx hånddesinfektionsmiddel.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte brugeren mod kontakt med evt. sygdomsfremkaldende mikroorganismer i omgivelserne. Handskerne er fremstillet af nitril.

Hånddesinfektion: Procedure, der anvendes med henblik på at dræbe de mikroorganismer, som vi midlertidigt har samlet op fra omgivelserne samt reducere de mikroorganismer, som vi naturligt har på vores hænder.

 
 
 
Dokumenttype: Procedurer
Gældende for: Socialpsykiatrien, Sundhed & Omsorg
Faglig målgruppe: Pædagoger, Social- og sundhedsassistenter, Social- og sundhedshjælpere, SSA-elever, SSH-elever, Sygeplejersker, Sygeplejestuderende
Udarbejdet af: Marlene Lundemand
Godkendt af: Leder Gruppe
Faglig ansvarlig: Marlene Lundemand
Godkendt: 2018-07-18 00:00:00
Gældende: 2020-12-21 00:00:00
Revisionsansvarlig: Marlene Lundemand
Revision: 2021-11-21 00:00:00
Version: 2
Lovgrundlag: Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø
Standarder: 2.6.1, 2.6.2
Søgeord: HÅNDSÆBE, HÅNDDESINFEKTION, HÅNDVASK, HÅNDKLÆDER, VANDHANER, HYGIEJNE, SMITTEVEJE, SMITTE, GBS, HÅNDHYGIEJNE