Urinvejsinfektion (UVI) er en af de hyppigst forekomne sundhedssektorerhvervede infektioner, og forekommer ofte i forbindelse med anlæggelse af urinvejskateter og forkert eller mangelfuld udførelse af nedre toilette.
Nedenstående retningslinjer glæder både for borgere i eget hjem, på plejecenter, institutioner m.m.
Normalt er urin og urinvejene sterile, dog med undtagelse af den yderste del af urinrøret.
Bakterie i urinen påvises ved urindyrkning/ resistens.

Årsag
UVI skyldes i de fleste tilfælde, at tarmbakterier fra patientens egen bakterieflora, fra området omkring endetarmsåbningen vandrer op gennem urinrøret til blæren.

Urinen er et godt vækstmedium for bakterier.

Risikogrupper

• Kateterbrugere
• Forkert håndtering af kateter, slange, sammenkobling m.m.
• Hospitalsindlæggelse med operation
• Sengeliggende
• Blebrugere
• Kvinder og ældre mennesker

Symptomer på UVI

• Smerter
• Hyppige vandladninger
• Feber
• Konfusion og ændret adfærd
• Ildelugtende og grumset urin

Kateter ved infektion
Borgere der har et kateter, har øget risiko for at få en urinvejsinfektion.
Hvis borgere skal starte antibiotika op via egen læge/vagtlæge, skal kateteret skiftes 24-48 timer efter start af antibiotika. Dette for at øge behandlingen, mindske risikoen for recidiv pga. biofilm dannelse. Biofilm er en ”hinde” som lægger sig på kateteret, og mindsker chancerne for at antibiotikaen virker. 

Hvornår anvendes urinstix?
Hvis borger har en eller flere af ovennævnte symptomer på blærebetændelse:
Kan det aftales med SSA eller sygeplejersker at urinstix anvendes som yderligere diagnoseredskab – husk der kan ikke stilles en diagnose ud fra en urinstix.

Hvornår skal man aflevere urin til dyrkning og resistens (D+R)?
Hvis urinstixen er positiv for nitrit og / eller leukocytter og evt. spor af blod sender SSA eller sygeplejerske besked til egen læge mhp. Ordination af Dyrkning og Resistens af urinen.

Tag urinprøven sådan:
Urinprøve - Ren ved spontan vandladning - VAR
Urinprøve - Steril med engangskateter - Kvinde - VAR
Urinprøve - Steril med engangskateter - Mand - VAR
Urinprøve - Ved KAD / permanent uretralt eller topkateter / suprapubisk kateter - VAR
Urinprøve - Ved nefrostomi - VAR
Urinprøve - Ved Urostomi - VAR

Urinprøven opbevares i et rent urinprøveglas (købes på apoteket).

• Seddel til aflevering af urinprøve 
• Urinprøven er holdbarhed uden for køleskabet 1 t
• Urinen er holdbarhed i køleskab 24-36 t

Urinprøven afleveres af de pårørende til egen læge eller sygehus.

Forebyggelse
Nedenfor er den nogle parameter som kan have indflydelse på forebyggelse af urinvejsinfektioner.

Væskeindtagelse og vandladning
Urinen er et godt vækstmedium for bakterier og antallet af fx E. coli fordobles for hver 20-30. minut. Urinflow gennem urinvejene og god blæretømning er effektiv til at begrænse bakterier i urinen og forebygge UVI. Derfor anbefales ofte ”rigelig væskeindtagelse”.

• Den gennemsnitlige væskeindtagelse på 1,5 liter skal sikrer en vandladning på 1,5-2 l/døgn.

Personlig pleje
Korrekt nedre toilette, har en stor indvirkning på forebyggelse af urinvejsinfektioner. Vigtigt at man starter fra det reneste sted, som er urinrøret og vasker væk.
Engangsklude anvendes og man anvender kun et strøj.
Der anvendes et rent håndklæde dagligt.

• Nedre toilette på kvinder
• Nedre toilette på mænd
• Håndklæde skiftes dagligt og koges på 95 grader
• Vaskefad rengøres med vand og sæbe og evt. desinfektion med ethanol ved gentagende urinvejsinfektioner. God ide at beskytte vaskefadet med en plasticpose, som kasseres efter brug.
• Rent undertøj dagligt

Værnemidler

• Handsker i forbindelse med nedre toilette
• Forklæde anvendes hvor der er diarre
• Hygiejne - Værnemidler- GBS

Ble skift

• Hygiejne - Håndtering af bleskift- GBS

Rengøring/Desinfektion af bækken og kolber

• Hygiejne – Rengøring og desinfektion af bækkener - GBS
• Hygiejne – Rengøring og desinfektion af urinkolber - GBS

Gode råd

• Abena 11 trin – Vejledning i inkontinenspleje

Oplysningspligt

• Hygiejnesygeplejersken kontaktes hvis der er tale op en resistent bakterie som fx VRE eller ESBL.
• Alarmcentral, sygehus og øvrigt sundhedspersonale oplyses ligeledes om fund af resistente bakterier.

Journalføringspligt

• Dokumenter symptomer og hvilke handlinger der er udført fx urinstix, urin er sendt til dyrkning og resistens m.m.
• Husk opfølgning på prøvesvar
• Hvis positiv urin dyrkning / resistens – op startes der en handleplan
• Hvis der er tale om bakterien ESBL eller VRE – kontaktes hygiejnesygeplejersken
• Alle urinvejsinfektioner skal indberettes som en UTH