Hygiejne - Kronisk smittetilstand - GBS
|
Hos enkelte borgere kan det vise sig vanskeligt at fjerne de smitsomme bakterier, og tilstanden vil derfor blive betegnet som kronisk. Dette kan fx skyldes, at borgere med MRSA har fremmedlegemer anlagt, der ikke kan fjernes fx sonde, urinvejskateter, CVK, eller hvis borgeren har eksem. Her vil man ofte finde bakterierne på trods af gennemført afvaskningsregime. Det kan også ses i tilfælde, hvor borgerens immunforsvar er svækket grundet anden sygdom, og de dermed ikke er i stand til at bekæmpe infektionen. Ved regelmæssig personlig hygiejne, rengøring og vask af tøj kan mængden af bakterier begrænses, så smittefaren minimeres. Værnemidler Desinfektion Personlig pleje Undertøj skiftes dagligt. Kropsbårne hjælpemidler rengøres eller skiftes 1-2 gange ugentligt. Rengøring
Vasketøj
En konkret individuel vurdering kan foretages, hvis der opstår behov for dette. Kontakt hygiejnesygeplejersken. Træning Information og dokumentation Ved kontakt til sygehus eller læge skal der oplyses om borgers smittetilstand. Borgers mundtlige samtykke indhentes og dokumenteres. Borger kan dog ikke nægte, at disse oplysninger videregives. Ved kontakt med fx tandlæge eller fodplejeklinik bør der oplyses om brug af værnemidler samt valg af desinfektionsmiddel. I hjemmet må det ikke synligt fremgå, hvad borgeren fejler, da dette er et brud på tavshedspligten. Har andre borgere været udsat for en smitterisiko, orienteres de skriftligt om denne risiko, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på samt anbefalinger for at handle på situationen. Transport Ved transport med ambulance skal der oplyses om smittetilstand. Ved transport med fælles sygetransport eller taxa må der ikke oplyses om smitte. Smitte via arbejde Lederen kontakter arbejdsmiljøafdelingen eller hygiejnesygeplejersken. Leder, arbejdsmiljøafdelingen og hygiejnesygeplejersken fastlægger i fællesskab, hvilke tiltag der herefter skal iværksættes.. |
|
|
At ledere og medarbejdere har kendskab til relevante regimer, der iværksættes for at holde mængden af smitsomme bakterier på et minimum samt forhindre overførsel af smitte ved kontakt til borgere med kronisk smittetilstand fx med MRSA eller Clostridium bakterier. |
|
|
Ledelsen er ansvarlig for implementering af proceduren samt for at sikre nødvendig instruktion af ikke-sundhedsuddannet personale og private leverandører. Medarbejderne er ansvarlige for at kende og anvende proceduren samt gøre opmærksom på, hvis proceduren ikke kan følges. |
|
|
Clostridium: Bakterier, hvis giftstoffer angriber tarmslimhinden og forårsager diarre. Udskilles med afføringen og danner sporer, der kan overleve i omgivelserne i månedsvis. Desinfektion: Proces, der dræber sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et sådan omfang, at udstyret kan benyttes efterfølgende uden risiko for infektion. Kontaktpunkter: Områder, der hyppigt berøres med hænderne ved undersøgelse, pleje og behandling af borgere, eller i det daglige liv i borgers hjem. Fx dørhåndtag, elektriske kontakter, vandhaner, fjernbetjening, toiletknap, toiletsæde, greb på dispenser/beholder til sæbe og hånddesinfektionsmiddel. MRSA: Methicillin Resistente Stafylococcus Aureus. Stafylokok-bakterier der er modstandsdygtige overfor det meste af det antibiotikum, som vi normalt anvender til behandling af infektioner. Stafylokokker kan findes på hud, slimhinder og i næsen. Rengøring: Proces, der fjerner smuds, støv og andre urenheder, så overflader fremstår synligt rene og æstetiske. Vedligeholdelse af overflader sikres, og mikroorganismernes antal reduceres, så ophobning, opformering og ophvirvlen undgås. |
|