Denne retningslinje henvender sig til medarbejder som er ansat i Guldborgsund Kommune. Se risikofaktorerne nedenfor:

Risikosituationer

•  Tidligere positiv for MRSA og ikke er erklæret fri for MRSA.
• Bor sammen med MRSA positiv person.
• Modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet, hvor der har været sår eller foretaget indgreb gennem hud eller slimhinde, eller hvor opholdet har varet over 24 timer.
• Udenlandsophold og har symptomer på stafylokokinfektion, fx bylder, børnesår, sår der ikke vil læges.
• Arbejde, studie eller praktikophold med patientkontakt på udenlandsk hospital, plejebolig, institution eller klinik udenfor Norden.
• Arbejde i Danmark eller Norden hvor der har været udbrud af MRSA.
• Arbejde eller ophold under dårlige hygiejniske forhold, fx flygtningelejre, udenlandske asylcentre, børnehjem eller i krigszoner.

Hvad er MRSA
MRSA, Methicillin resistente Staphylococcus aureus, er stafylokokbakterier, der er modstandsdygtige over for de almindelige penicilliner, der anvendes mod stafylokokinfektioner. Ved infektioner med MRSA har det derfor stor betydning for behandlingen at kende til disse forhold. Der findes forskellige undertyper af MRSA, bl.a. en ”svine-MRSA”, der kan forekomme i svinebesætninger, og som kan smitte fra svin til mennesker.

Stafylokokker kan findes på huden, i næsen og nogen gange i svælget. Man kan være bærer af stafylokokker uden at være syg af dette, men stafylokokker kan give anledning til infektioner i form af bylder, børnesår eller andre sår. Svækkede personer har en øget risiko for infektioner i form af lungebetændelse eller blodforgiftning.

Man ønsker at begrænse smitten med MRSA, da behandlingen af MRSA-infektioner kræver brug af specielle antibiotika. Man behandler med antibiotika, der er bredspektret, og denne behandling kan have flere bivirkninger samt er dyrere at anvende. Alvorlige infektioner med MRSA kan derfor være vanskelige at behandle og vil ofte medføre indlæggelse, da behandlingen fortrinsvis gives direkte i blodbanen.

Stafylokokker binder sig til hudcellerne og smitter derfor ved tæt kontakt fx i husstanden eller ved kontaktsport, gennem støv, der indeholder afstødte hudceller, og ved luftvejsinfektioner gennem luften ved host og nys. Den hyppigste smittevej er via hænderne, men smitten kan også overføres via forurenede ting. God håndhygiejne og rengøring er derfor vigtig for at begrænse smittespredning.

Ret og pligt
Beskæftigelsesministeriet har givet dispensation fra Helbredsloven således, at sundhedspersonale, der har fået påvist MRSA, har pligt til at oplyse arbejdsgiver om dette. Sundhedspersonalert har ligeledes pligt til at lade sig undersøge ved udbrud af MRSA.

Det enkelte personalemedlem har krav på skriftlig og mundtlig information om begrundelse for undersøgelse, husstandsbehandling, kontrolpodning samt at oplysninger om undersøgelsesresultater vil blive videregivet til arbejdsgiver.

Personale, der bor sammen med en person, der er kronisk bærer af MRSA, skal kontrolpodes hver 6. måned.

Ved henvendelse til sygehus eller læge bør personalet oplyse om MRSA-smitte.

Ved positiv bærertilstand med MRSA har man ret til samme pleje- og behandlingstilbud som alle andre.

Personale, der har været i situationer, hvor der er en øget risiko for smitte med MRSA inden for de sidste 6 måneder skal undersøges for MRSA hurtigst muligt.

Ved ansættelse af udenlandsk personale kan arbejdsstedet kræve at se en negativ MRSA-test, der max. er 1 måned gammel.

Fremgangsmåde
Personale skal podes hurtigst muligt efter udsættelse for en eventuel smitte samt hver 6. måned ved vedvarende udsættelse for smitte.

Der podes inden dagens arbejde påbegyndes. Derved undgås positive svar, der skyldes, at bakterien er ”samlet” op under arbejdet, men ”smides” igen efter arbejdsophør. Podning foretages hos egen læge.

Der podes fra næse og svælg samt fra eventuelle sår og fremmedlegemer, fx kateter, stomi, dræn eller sonder.

Arbejdet kan genoptages, mens prøvesvar afventes, medmindre der er symptomer på luftvejsinfektion, bylder eller inficerede sår samt hvis arbejdet omfatter kontakt til særligt immunsvækkede personer, fx personer i kemoterapeutisk behandling.

Personale skal overholde reglerne for håndhygiejne. Huden på hænderne skal være hel, sår andre steder på kroppen skal være dækket af tætsluttende, ren forbinding.

Positivt prøvesvar
Er podningerne positive for MRSA, vil man forsøge at fjerne bakterierne, medmindre der er sår eller fremmedlegemer.

Husstandsmedlemmer behandles samtidig for at forhindre krydssmitte.

Behandling
Region Sjællands MRSA-enhed udleverer klorhexidinsæbe og mupirocincreme gratis.

• Hår og krop vaskes med klorhexidinsæbe 4 % dagligt i 5 eller 10 dage. Det afhænger af pode svaret.
• Begge næsebor smøres 3 gange dagligt med mupirocincreme, der indeholder et bakteriedræbende middel mod stafylokokker
• Klorhexidinsæbe 4 % anvendes til håndvask i hjemmet under hele behandlingen. Det anbefales at anvende hånddesinfektion regelmæssigt i løbet af dagen
• Undertøj, håndklæder, vaskeklude og kropsbårne hjælpemidler, fx høreapparat, briller eller armskinner, skiftes eller rengøres dagligt. Sengetøj og tandbørste skiftes 2 gange ugentligt på kurens dag 2 samt på 5 eller 10 dagen
• Sengetøj, håndklæder, undertøj, klarklude m.m. vaskes på 95 grader. Alt andet tøj vask på, så høje temperaturer som muligt. 
• Boligen rengøres på dag 2 og dag 5 eller 10.
• Rengøring med vand og sæbe på alle punkter der hyppigt berøres med hænderne, alle flader og gulvet vaskes. Tæpper og møbler støvsuges.

Kontrol
Efter afsluttet behandling podes der fra næse og svælg på dag 1, 7, 14 og 21. Øvrige husstandsmedlemmer podes 1 gang.

Podninger kan foretages via egen læge eller den regionale MRSA enhed.

Ved behandling med antibiotika, herunder også Tea tree oil, kan der tidligst podes 7 dage efter afsluttet behandling, da der ellers er risiko for et falsk negativt prøvesvar.

Er alle podningerne negative, kan alle forholdsregler ophæves. Der skal dog foretages en kontrolpodning efter 6 måneder, herefter podes ikke yderligere for MRSA.

Podninger kan foretages via egen læge eller den regionale MRSA-enhed.

Kronisk bærer af MRSA
I enkelte tilfælde vil det ikke være muligt at fjerne MRSA-bakterierne, fx ved kronisk eksem eller sår der ikke vil hele. Tilstanden betegnes derfor som kronisk, og de hygiejniske forholdsregler anbefales derfor fortsat, indtil der kan opnås en negativ prøve for MRSA.

Ved kronisk bærertilstand afholdes behandlingsudgiften ikke af den regionale MRSA-enhed.

• Hår og krop vaskes 2 gange ugentligt med klorhexidinsæbe 4 %. Derved holdes bakterierne nede i et antal, så risikoen for smitte minimeres
• Klorhexidinsæbe 4 % kan anvendes til håndvask i hjemmet i hele perioden. Det anbefales at anvende hånddesinfektion regelmæssigt i løbet af dagen
• Undertøj, håndklæder, vaskeklude og kropsbårne hjælpemidler, fx høreapparat, briller eller armskinner, skiftes eller rengøres dagligt. Sengetøj skiftes 2 gange ugentligt, og det anbefales at skifte tandbørsten jævnligt, fx 1 gang om måneden
• Boligen rengøres 2 gange ugentligt. Rengøring med vand og sæbe på alle punkter, der hyppigt berøres med hænderne, alle flader og gulvet vaskes. Tæpper og møbler støvsuges
• Sengetøj, håndklæder, klarklude, viskerstykker m.m. koges på 95 garder. Alt andet tøj vaskes på så høje temperaturer som muligt. 
• Kontrolpodning foretages hver 6. måned.

Arbejde ved positivt prøvesvar
Det vil oftest være muligt at fortsætte med at arbejde, selvom man er positiv for MRSA. Der bør dog, i samarbejde med ledelsen, foretages en infektionshygiejnisk vurdering og rådgivning i hvert enkelt tilfælde.

Personalet skal følge retningslinjer for håndhygiejne. Sår skal være dækket med rene, tætsluttende forbindinger. Ved luftvejsinfektioner, bylder eller inficerede sår bør personalet sygemeldes. Hvis der er tvivl om arbejdsdygtighed eller ej, bør der søges infektionshygiejnisk rådgivning. 

Smitte via arbejdet
Hvis det er sandsynligt, at smitten er sket i forbindelse med arbejdet, skal man kontakte sin leder samt egen læge. Ved smitte med symptomer anmelder egen læge MRSA-infektion til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Arbejdsskadestyrelsen foretager herefter en vurdering af. om smitten er arbejdsbetinget.

Ved smitte med MRSA, hvor der ikke er symptomer, skal lægen anmelde det til Statens Seruminstitut samt embedslægeinstitutionen.

Lederen kontakter arbejdsmiljøafdelingen eller hygiejnesygeplejersken. Leder, arbejdsmiljøafdelingen og hygiejnesygeplejersken fastlægger i fællesskab, hvilke tiltag der herefter skal i værkssættes.

Mere information
Yderligere oplysninger om MRSA kan findes på Statens Serum Instituts hjemmeside www.ssi.dk , Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk samt arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk. 

Ved spørgsmål til denne vejledning kan hygiejnesygeplejersken kontaktes på E-mail mn@guldborgsund.dk eller på tlf.25 18 06 35.

Med denne vejledning udleveres samtidig:

• Behandlingsvejledning SST
• Liste over cremer, der kan benyttes sammen med klorhexidinsæbe.