Hvad er MRSA

MRSA, Methicillin resistente staphylococcus aureus, er stafylokokbakterier der er modstandsdygtige overfor de almindelige penicilliner der anvendes mod stafylokokinfektioner.

Stafylokokker kan findes på huden, i næsen og nogen gange i svælget. Man kan være bærer af stafylokokker uden at være syg af dette, men stafylokokker kan give anledning til infektioner i form af bylder, børnesår eller andre sår. 

Kontaktsmitte
Den hyppigste smittevej. Ved direkte berøring fx med hænderne, ved tæt fysisk kontakt, eller ved indirekte kontakt, fx udstyr, der benyttes til flere borgere, forurenede håndtag, telefoner, vandhaner, kontakter.

Dråbesmitte
Ved host og nys, hvor der slynges dråber ud i luften, der kan indeholde bakterier. Dråber er tunge og vil falde til jorden inden for en omkreds af en meter fra personen.

Støvsmitte
Ved ophvirvling af støv, der indåndes. Stafylokokker sidder bl.a. på huden, og afstødte hudceller er en del af støvet i vores omgivelser. Seng og sengetøj indeholder store mængder hudceller og støv, og trods forsigtige bevægelser vil der altid forekomme en ophvirvling af støv ved sengeredning.

Der skelnes ikke mellem eget hjem eller plejebolig / institution. 

Start og ophør

• Forholdsregler skal iværksættes umiddelbart når en borger har fået konstateret MRSA, samt ved begrundet mistanke om MRSA infektion
• Forholdsregler opretholdes indtil borgeren har 3 negative podninger, der tages med en uges mellemrum efter endt behandling. Det vil sige 7, 14, og 21 dagen efter endt behandling.
• Alternativt podes 1 måned efter endt behandling.
• Podningerne foretages enten af egen læge eller den regionale MRSA- enhed. 

behandlingsskema 

Behandling

• Borger skal vaskes med klorhexidinsæbe over hele kroppen inkl. hårvask, i 5-10 dage
• Borger skal smøres med mupirocinsalve i næsen 3 gange dagligt
• Mupirocinsalve på størrelse med en ært påføres en vatpind, og smøres rundt i næseboret. Klem næsefløjene sammen og gnid udvendigt på næsen. Brug en ren vatpind til hvert næsebor

Den regionale MRSA-enhed afgør længden af behandlingen og udleverer klorhexidinsæbe samt mupirocinsalve til hele behandlingsforløbet gratis til borger.

Vaskeanvisning for klorhexidinsæbe + pjece til borger 

Liste over cremer der kan benyttes sammen med klorhexidinsæbe.

Personlig pleje:

• Borgere tilbydes hjælp til bad og vask med klorhexidinsæbe i enten 5 eller 10 dage
• Borger bør så vidt muligt tildeles eget rum/værelse, gælder ikke samlever
• Personlig pleje og toiletbesøg skal så vidt mulig foregå i borgers bolig. Kan dette ikke lade sig gøre, skal omgivelserne fx toilet rengøres og desinficeres med Ethanolklude fra Wet Wipe (mørkeblå) efter brug
• God mundhygiejne – tandbørste skiftes efter endt behandling
• Borger skal have udført håndhygiejne flere gange dagligt eller vejledes i opgaven
• Alt tøj skiftes dagligt – herunder undertøj, sokker m.m. (ny tekst)

Pjece om håndhygiejne (sættes ind når den er lavet) 

Håndhygiejne

• Hånddesinfektion udføres inden man træder ind i boligen.
• Ved handskeskift i plejeforløbet udføres håndvask og hånddesinfektion.
• Hånddesinfektion udføres, når boligen forlades.
• Håndsprit er effektiv over for MRSA-bakterierne.
• Håndhygiejne udføres i overensstemmelse med procedure for håndhygiejne.
• Borger og pårørende instrueres i grundig håndvask, inden boligen forlades, efter toiletbesøg og inden spisning.

Værnemidler

• Værnemidler opbevares indenfor i hjemmet i en lukket plastikbeholder. Værnemidler tages af og på indenfor i hjemmet.
• Der anvendes nitrilhandsker ved alle plejeopgaver, rengøring, medicinhåndtering og desinfektion m.m..
• Der anvendes væskeafvisende kittel (blå) med lange ærmer til alle plejeopgaver, rengøring, håndtering af vasketøj, medicindosering, individuel træning i eget hjem m.m.
• Væsketætkittel (gul) anvendes i forbindelse med bad samt overtræksstøvler, hvor der er risiko for at blive forurenet med afføring via sprøjt og stænk.
• Ved sengeredning og skift af støvsugerposer anvendes FFP2 masker, da disse procedurer medfører stor støvophvirvling.
• Masker bruges ikke i den almindelige pleje medmindre borger har en luftvejsinfektion.
• Mundbind med visir bruges hvor der er risiko for stænk og sprøjt, fx når en borger ligger ned i sengen og har voldsom eksplosiv diarre.
• Skridsikre overtrækssko kan anvendes fx i badesituationer, hvor der er risiko for at blive forurenet med sprøjt og stænk.
• Overtrækskitlen kan fraviges hvis man fx blot skal give en besked, og ikke kommer i berøring med noget
• Pårørende skal kun anvende værnemidler, hvis de deltager i plejen.
• Rene/ubrugte værnemidler kasseres efter endt smitte ophør.

Udstyr og hjælpemidler
Se proceduren: Hjælpemidler og udstyr ved smitsomme sygdomme

Vasketøj
Se proceduren: Vasketøj ved smitsomme sygdomme

Rengøring
Se proceduren: Smitterengøring og slutrengøring ved smitte

Affald

• Brugte værnemidler og desinfektionsklude bortskaffes som almindelig dagrenovation.
• Værnemidler aftages i hjemmet, lægges i plasticpose der lukkes og bæres ud i affaldsbeholder. Hånddesinfektion udføres derefter.
• Borger skal selv afholde de udgifter, der kan opstå ved behov for afhentning af ekstra affald.

Træning

• Træning bør ved akut sygdomsforløb foregå i borgerens hjem.
• Træningspersonale anvender samme værnemidler som det øvrige personale.
• Ved lungefysioterapi og mundstimulation anvendes stænk og væskeresistent mundbind evt. med visir.
• Borger kan deltage i fællestræning, hvis følgende er opfyldt:
• Borger skal have udført håndvask inden træning, være iført rent tøj og eventuelle kørestol/rollator skal være rengjort.
• Træningspersonale skal ved fællestræning ikke benytte værnemidler, men udføre hånddesinfektion efter kontakt med borger. Efter træning rengøres og desinficeres udstyr der har været benyttet.
• Ved hjælp til toiletbesøg under træning skal træningspersonale anvende værnemidler.
• Efter træning eller toiletbesøg rengøres og desinficeres udstyr der har været benyttet samt toilet med ethanolklude fra Wet Wipe (mørkeblå) og nitrilhandsker anvendes.

Visitation

• Der kan visiteres tid til bad med klorhexidinsæbe og behandling med næsesalve
• Der visiteres kun ekstra tid til borgere i eget hjem- som i forvejen har rengøring

Information og dokumentation

Hygiejnesygeplejersken informeres ved mistanke om eller ved konstateret MRSA-smitte.

Den medarbejder som opdager at en borger er smittet eller på mistanke om det – skal udfylde smittefeltet i omsorgssystemet.

Plejepersonalet, terapeuter eller visitationen skal ”tagge” hygiejnesygeplejersken i omsorgssystemet.

Personalet er forpligtiget til at orientere samarbejdspartnere ved mistænkt eller konstateret smitte hos borger. Borgerens mundtlige samtykke indhentes og dokumenteres

Ved kontakt til sygehus eller læge skal der oplyses om borgers smitte med MRSA bakterier. Borgers mundtlige samtykke indhentes og dokumenteres. Borger kan dog ikke nægte, at disse oplysninger videregives.

Ved kontakt med fx tandlæge eller fodplejeklinik bør der oplyses om, at ophold i fælles venterum så vidt muligt bør begrænses. Der bør oplyses om brug af værnemidler (kittel og handsker) samt desinfektion

Der udleveres brochure om MRSA til borgeren. Brochuren kan findes på Guldborgsund kommunes hjemmeside. 

Personalet registrerer start og sluttidspunkt for afvaskningsregime, podesvar, eventuel medicinsk behandling samt symptomer på infektion i omsorgssystemet og behandlingsskemaet. Link til dette.

I hjemmet må det ikke synligt fremgå hvad borgeren fejler, da dette er et brud på tavshedspligten.

Har andre borgere været udsat for en smitterisiko, orienteres de skriftligt om denne risiko, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på samt anbefalinger for at handle på situationen.

Transport
Borger kan transporteres sammen med andre, men bør inden transport udføre håndvask, være iført rent tøj og rene forbindinger. Kørestol eller lign. skal rengøres på kontaktpunkter.

Ved transport med ambulance skal der oplyses om smitte med MRSA.

Ved transport med fælles sygetransport eller taxa må der ikke oplyses om smitte.

Smitte via arbejde
Hvis man har mistanke om, at man er blevet smittet via arbejdet, skal man kontakte sin leder og egen læge.

Lederen kontakter arbejdsmiljøafdelingen eller hygiejnesygeplejersken. Leder, arbejdsmiljøafdelingen og hygiejnesygeplejersken fastlægger i fællesskab, hvilke tiltag der herefter skal i værkssættes.