Hygiejne - Slutrengøring i sygeplejeklinik og behandlingsrum - GBS
Rengøring
Rengøring udføres dagligt i venteområde, kliniklokaler, toilet og evt. baderum samt på udstyr og inventar.
Rengøring af sygeplejeklinikker og behandlingsrum varetages af kommunens private leverandør.
Plejepersonalet/terapeuterne varetager kun desinfektion af sygeplejeklinikken og behandlingsrum. Hygiejne - Mellemrengøring af sygeplejeklinik og behandlingsrum
Der anvendes som minimum én klud pr. rum. Behandlerstol, toilet og område for sårpleje rengøres med separat klud.
- Alle vandrette flader afvaskes med vand og sæbe (Fx borde, stole, hylder, vindueskarme o. lign.).
- Alle kontaktpunkter afvaskes med vand og sæbe (Fx håndtag, el-kontakter, vandhaner, armlæn, greb på skuffer og skabe, tastaturer, telefoner, greb på håndhygiejnedispensere ).
- Behandlingsstole og lejer afvaskes med vand og sæbe.
- Håndvaske, evt. baderum og toilet afvaskes med vand og sæbe. Området omkring håndvask vil være forurenet pga. sprøjt og stænk. Der rengøres i området omkring håndvask svarende til 1 meter fra vandhanen i alle retninger(ca. en armslængde).
- I områder hvor der foretages sårprocedurer med bruser, vaskes væggene med vand og sæbe svarende til det område, hvor der forekommer sprøjt og stænk.
- Gulv vaskes med vand og sæbe i alle lokaler.
Rengøringsudstyr rengøres efter brug, og skal fremstå synligt rent. Klude kogevaskes eller kasseres efter brug.
Værnemidler
Ved rengøring benyttes nitrilhandsker. Handskerne skiftes mellem hvert rum, der udføres håndvask og rene handsker tages på.
Håndhygiejne
Håndhygiejne udføres i overensstemmelse med retningslinje for håndhygiejne
|
At ledelse og medarbejdere har viden og kendskab til procedurer for daglig rengøring, for at forhindre eller begrænse smitteoverførsel med sygdomsfremkaldende mikroorganismer til borgere, personale eller andre der opholder sig i sygeplejeklinikken og behandlingsrum. |
|
Ledelsen er ansvarlig for implementering af proceduren samt for at sikre nødvendig instruktion af ikke-sundhedsuddannet personale og private leverandører. Medarbejderne er ansvarlige for at kende og anvende proceduren samt at gøre opmærksom på, hvis proceduren ikke kan følges. |
|
Rengøring: Proces, der fjerner smuds, støv og andre urenheder, så overflader fremstår synligt rene og æstetiske. Vedligeholdelse af overflader sikres, og mikroorganismernes antal reduceres så ophobning, opformering og ophvirvlen undgås. Rene områder: Områder, hvor der ikke ønskes at tilføre forurening i form af snavs og mikroorganismer. Kan bl.a. være indvendig i skabe og skuffer eller behandlerbord. Urene områder: Områder, hvor der er mange mikroorganismer tilstede, som ikke ønskes spredt til andre områder. Kan fx være alle steder, hvor der er forekomst af menneskelige udskillelser, toilet eller affaldsbeholdere. Kontaktpunkter: Områder, der hyppigt berøres med hænderne under undersøgelse, pleje og behandling af borgere eller i det daglige liv i borgers hjem. Værnemidler: Udstyr, der skal beskytte brugeren mod direkte kontakt med fx blod, slim, urin, afføring, slimhinder eller sår, for at forhindre smitteoverførsel med evt. smitsomme mikroorganismer. |
|