Hvilke situationer:

Ulykker:

Det er de nærmeste medarbejdere, som skal vurdere om skaden kan klares med akutkassen(som står synligt på kontoret). Det er typisk mindre sår og skrammer. Det er væsentligt at rense såret med vand og sæbe inden forbinding.

Ring 112, hvis der er tale om større sår, mulige benbrud eller hjernerystelse mv.

Hvis du er i tvivl, så kontakt sygeplejersken/egen læge (se stamkort i Nexus) i dagtiden og lægevagten efter kl. 16 og i weekender.

Dokumenter det skete i beboerens sygeplejefaglige optegnelser i Nexus, under fanen ”Medicin og helbred”.

Akut sygdom:

En akut forandring i beboerens helbred er fx feber, utilpashed, ændret adfærd, angst, udslet, kvalme, opkast.

Hvis beboeren har feber og bliver behandlet med clozapin skal læge kontaktes, se instruks om behandling med psykofarmaka

Konferer situationen med en sygeplejerske/social og sundhedsassistent.

Kontakt egen læge indtil kl.16 på hverdage, herefter lægevagt 70150700 - Oplys hvor der ringes fra, hvilken beboer det drejer sig om og den akutelle tilstand. Husk ISBAR.

Ring 112, hvis beboeren fx er
Sløv, har ændret bevidsthedstilstand, har kramper, voldsomme smerter eller bløder.
Oplys hvor der ringes fra, hvilken beboer det drejer sig om og den akutelle tilstand.

Dokumenter det skete i beboerens Nexus under fanen ”Medicin og helbred”.

I Instruks om akutberedskab kan der læses om, hvad medarbejderne skal gøre ved hjertestop, anafylaktisk chok og delirium tremens.

Smitsomme sygdomme:

Ved smitsomme sygdomme skal særlige procedurer følges. Medarbejderne skal være særligt grundige med håndhygiejne, brug af handsker ved risiko for kontakt med blod, ekskret og sekret, uniformshygiejne og korrekte procedurer for rengøring og evt. desinfektion. Er der tale om luftbåren smitte som fx influenza, kan det være nødvendigt at bære maske.

Medarbejderne skal læse om det i disse særlige instrukser og procedurer:

Clostridium deficile – forholdsregler ved diarre

Instruks for vasketøj ved smitsomme sygdomme

Instruks om værnemidler

Instruks om MRSA smitterengøring

Brug af engangs-overtrækskittel

Håndhygiejne

brug af handsker (KVAS + 60)

Kronisk sygdom

Alle medarbejdere, skal være opmærksomme på beboernes kroniske lidelser, det kan være fx diabetes, forhøjet blodtryk, gigt, misbrug eller psykiske lidelser. Medarbejderne skal være opmærksomme på, hvilke symptomer og begrænsninger lidelsen giver beboeren, så medarbejderne kan registrere ændringer i beboerens tilstand. Medarbejderne skal observere og kontakte den læge, der behandler beboeren ved ændringer i beboerens tilstand, eller hvis der i øvrigt er bekymringer, eller beboeren ikke ønsker at tage sin medicin.

Medarbejderne skal også vide, hvordan den medicin beboeren får påvirker dem og om medarbejderne skal være opmærksomme på særlige bivirkninger eller foretage særlige observationer, der skal videregives til den behandlende læge efter aftale.

Fravalg af behandling
Fravalg af behandling bør træffes i god tid. Tidspunktet for, hvornår man kontakter lægen vil være afhængig af en konkret plejefaglig vurdering og ønske. Det skal dokumenteres i Nexus og kun der. Eventuelle oplysninger om ”ingen genoplivning” må ikke fremgå af opslag eller på anden måde være synlig for uvedkommende. Hvis medarbejderne vurderer, at der er behov for stillingtagen til genoplivning, skal de med beboerens samtykke kontakte lægen. For yderligere information se instruks om fravalg af livsforlængende behandling (link).
 

Terminal pleje

Såfremt der er beboere i terminal pleje vil hjemmesygeplejen oftest være ansvarlig for plejen. Det væsentligste er, at der er lagt en plan for forløbet med den læge der er ansvarlig for behandlingen. Det er som udgangspunkt egen læge, men kan være en anden læge1. Se afsnit om instruks om fravalg af livsforlængende behandling.

Behandlingen af en terminal patient med smerter skal følge sundhedsmyndighedernes Vejledning i medikamentel palliation til patienter med livstruende sygdom (link)[1]. Det er den behandlende læge der skal kende vejledningens detaljer. Det er vigtigt at der er en koordinering mellem hjemmesygepleje og socialpsykiatriens medarbejdere. Forløbet bør tilpasses den enkelte og aftales for den enkelte beboer og skrives ned som en plejeplan, så alle ved, hvilke medarbejdere der har, hvilket ansvar.

Dødsfald

Genoplivning SKAL som udgangspunkt altid iværksættes. Se også Instruks om akutberedskab og instruks om fravalg af livsforlængende behandling (link). Fravalg af genoplivning kræver altid en læges vurdering.

Medarbejderen skal:

Ringe 112, fortæl at der er en beboer uden bevidsthed, hvor der ikke kan mærkes puls.

Begynde hjerte-lungeredning jf. instruks om akutberedskab, alt efter kompetencer.

Medarbejderen må kun undlade genoplivning, hvis det HELT tydeligt fremgår af beboerens sundhedsfaglige optegnelser at:

korrespondance fra beboerens behandlende læge dokumenterer genoplivningsforsøg ikke skal foretages

ELLER, hvis der hos beboeren er omfattende forrådnelse eller åbenlyst dødelige skader eller kvæstelser, som ikke er forenelige med fortsat liv, f.eks. forkulning eller knusning af kraniet, så det er åbenbart, at beboeren er død, kan sygeplejefagligt personale konstatere døden.

Hvis medarbejderen på nogen måde er i tvivl er dmedarbejderen forpligtet til at ringe 112 og iværksætte genoplivningsforsøg.

Forventet dødsfald
Hvis den læge der behandler beboeren i epikrise, journalkopi eller i de sygeplejefaglige optegnelser har skrevet at beboeren ikke skal genoplives, skal der ikke foretages genoplivning ved det forventede dødsfald. På hverdage 8-16 kontaktes beboerens praktiserende læge. I øvrigt kontaktes lægevagten. Fortæl forhistorien, hvilken lidelse beboeren havde og at der var taget beslutning om, at beboeren ikke skulle genoplives.

Hvis beboerens død er forventet grundet sygdom og det er dokumenteret i Nexus ved korrespondance fra beboerens læge, kan de medarbejdere, der var involveret i plejen og tilstede under dødsfaldet, konstatere at beboeren er død.

Hvis en beboer dør alene i sit hjem, og han eller hun har været patient i hjemmesygeplejen som led i terminalpleje, kan de sygeplejefaglige medarbejdere, der har været involveret i pleje og behandling af den pågældende, også konstatere, at beboeren er død.

I begge situationer skal der være tilstrækkelige oplysninger i Nexus, om lægens vurdering af beboerens situation. Der skal efterfølgende foretages ligsyn. De sygeplejefaglige medarbejdere skal derfor underrette den behandlingsansvarlige læge eller anden tilkaldt læge om dødens konstatering, dødstidspunktet og omstændighederne i øvrigt.