Socialpsykiatrien-vurdering af beboerens behov for behandling, kroniske lidelser
De kroniske lidelser vi typisk hjælper beboerne med er fx:
-
Højt blodtryk
-
Hudlidelser fx psoriasis
Det er typisk lidelser som beboerens praktiserende læge tager sig af. De plejeopgaver der er medarbejdernes ansvar vil være beskrevet i Nexus for den enkelte.
Medarbejderen skal sætte sig ind i, hvad denne særligt skal være opmærksom på, i forhold til den enkelte beboers funktion og problemområder. Såfremt der er noget usædvanligt- fx at der er bivirkninger af medicinen, eller beboeren ikke tager medicinen- skal egen læge kontaktes
Andre typiske sundhedsfaglige problemer beboerne har er:
Alkohol eller stofmisbrug, der som regel varetages af Center for Afhængighed
Psykiatriske lidelser som varetages af behandlingspsykiatrien: distriktspsykiatrienpsykiatrien/gerontopsykiatrien/retspsykiatrien.
Hvor afleverer medarbejderne deres observationer, ud over i Nexus?
Orienter altid en social- og sundhedsassistent, som vurderer om problemet skal præsenteres for den behandlende læge eller kan tages hånd om på anden vis. Vurderingen dokumenteres i Nexus, under ”Medicin og helbred”.
Inden kontakt til ambulatorium, behandlingspsykiatri eller læge, skal der foregå en faglig sparring faggrupperne imellem.
Alle medarbejdere skal kende beboernes sædvanlige tilstand og væremåde, så de kan være opmærksomme på, når en beboers tilstand ændrer sig. Derudover skal alle vide, hvem – læge eller behandlingsinstans - der skal kontaktes i hvilke situationer. Beboerne skal have en hurtig og patientsikker behandling.

