Socialpsykiatrien- Injektioner
Alle injektioner udføres med anafylaksiberedskab som beskrevet i instruks om akutberedskab mv (link).
Før injektionen:
- Sikre beboerens identitet, navn og personnummer
- Gentagelse af lægens information til beboeren om virkning og evt. bivirkninger
- Om der er kendte allergier (se cave i nexus)
- Medarbejderen skal sikre sig at beboeren ikke har feber eller på anden måde er syg eller der er opstået kontraindikationer siden lægens ordination
- Være opmærksom på tidligere reaktioner/ bivirkninger
-
Tjek at det er den korrekte medicin og at holdbarhedsdatoen er ok.
-
Adrenalin haves klar jf. instruks om akutberedskab.
-
Gør alt der skal bruges klar, husk handsker
-
Placer beboeren i en behagelig stilling, hvor der er adgang til det område der skal injiceres.
-
Medarbejderen skal sikre sig om injektionen skal gives intramuskulært eller subkutant.
Efter injektionen:
-
Beboeren skal observeres i 15 minutter efter injektionen
-
Der dokumenteres i Nexus
Figur 1. Injektionsniveauer.

Procedure ved intramuskulær (i.m.) injektion
I.m. injektion benyttes ofte i forbindelse med medicingivning eller vaccinationer.
Klem om en ca. 6–7 cm stor portion af musklen, så musklen hæver sig fra den normale stilling.
I éen kontinuerlig bevægelse indføres kanylen i en ca. 60–90 graders vinkel til kanylen befinder sig centralt i musklen. Træk kortvarigt tilbage på stemplet i sprøjten for at sikre mod en intravasal placering af kanylen. Tryk langsomt ned på stemplet i sprøjten. Træk kanylen ud i en hurtig bevægelse. Påsæt plaster eller vat-tot.
Procedure ved subkutan (s.c.) injektion
Subkutan injektion benyttes ofte i forbindelse med administration af insulin eller blodfortyndende medicin, samt som smertestillende injektioner.
- Klem om en ca. 3–4 cm stor portion af huden, så der opnås bedre adgang til fedtvævet mellem hudlag og muskulatur.
- I éen kontinuerlig bevægelse indføres kanylen i en ca. 30–45 graders vinkel.
- Træk kortvarigt tilbage på stemplet i sprøjten for at sikre mod en intravasal placering af kanylen.
- Tryk langsomt ned på stemplet i sprøjten.
- Træk kanylen ud i en hurtig bevægelse.
- Påsæt plaster eller vat-tot.
Procedure ved intradermal injektion
Bruges aldrig i socialpsykiatrien, så se bort fra denne
At alle sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som er oplært i injektionsteknik, kender rette procedurer for injektionsgivning, så beboeren kan få en patientsikkerbehandling.

