Hvilken medicin:

Psykofarmaka er en samlebetegnelse for medicin, der bruges mod psykiske lidelser. De store grupper af medicin er:

Antipsykotika.  Disse lægemidler bruges hyppigst til at behandle psykoser og skizofreni samt depressioner og mani. Eksempler på handelsnavne er, Nozinan, Truxal, Cisordinol, Serenase, Orap.

Antidepressiva. Disse lægemidler bruges til at behandle depression, bipolar lidelse og angsttilstande. Eksempler på handelsnavne er, Cipramil/citalopram, fluoxetin, zoloft, efexor, mirtazapin, saroten, valdoxan.

Stemningstabiliserende lægemiddel ved mani-tilstande. Her er Litium det eneste registrerede præparat.

Midler mod angst, mod fx panikangst eller generaliseret angst. Eksempler på handelsnavne er Alprox, Diazepam, oxazepam, Tafil. Lægemidler fra denne gruppe er afhængighedsskabende og er i stor risiko for at blive misbrugt. Læger skal vise særlig forsigtighed og sædvanligvis kun ordinere det i kort tid.

Midler mod ADHD. Disse lægemidler stimulerer centralnervesystemet og dæmper symptomerne ved svære opmærksomhedsforstyrrelser. Eksempler på handelsnavne er Ritalin, Motiron, Strattera, Concerta, Elvanse. Lægemidler fra denne gruppe er afhængighedsskabende og er i stor risiko for at blive misbrugt. Ofte er behandlingen årelang.

Sovemedicin. Bruges ved søvnløshed og ved andre forstyrrelser i døgnrytmen. Størstedelen af lægemidler fra denne gruppe er afhængighedsskabende og er i stor risiko for at blive misbrugt. Læger skal vise særlig forsigtighed og sædvanligvis kun ordinere det i kort tid. Eksempler på handelsnavne er Zopiclone, Imozop.

Flere af de nævnte typer af medicin kan også bruges til at behandle andre tilstande, som ikke er psykiske, så det skal ALTID fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, under ”medicin og helbred”, hvilken lidelse beboeren behandles for.

Hvad medarbejderne særligt skal være opmærksom på:

Ligegyldigt hvilket præparat beboeren behandles med, skal lægen lægge en plan for behandlingen og den plan skal medarbejderne, som medhjælp for lægen, informeres om. Det skal tydeligt fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser under ”supplerende stamoplysninger” i Nexus, hvilken læge der er ansvarlig for beboerens psykofarmaka, under eksterne kontakter.

Planen for behandling skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser. Den skal indeholde en kort og præcis indikation for behandlingen. Lægemidlernes navn, styrke, dosis, doseringshyppighed skal fremgå.  Det skal fremgå hvilken læge, der er ansvarlig for behandlingen, hvor lang tid behandlingen ventes at vare og hvornår behandlingen skal kontrolleres.

Særligt vigtigt er det at det fremgår, hvilke bivirkninger medarbejderne som lægens medhjælp skal være opmærksomme på og hvordan medarbejderne evt. skal monitorere effekten.

Kontrol særligt ved behandling med antipsykotika

Fornyet sygdomsaktivitet

For beboere der bliver behandlet med antipsykotika er det vigtigt at være opmærksom på

fornyet sygdomsaktivitet. Det kan give sig til udtryk som øget tendens til isolation, øget angst, øget aggression og forværret nattesøvn. Al ændret adfærd skal føre til kontakt til beboerens behandlende læge.

Monitorering af bivirkninger

Lægen er ansvarlig for monitoreringen, men det er vigtigt, at medarbejderne der har den daglige kontakt til beboeren er klar over, at der skal ske en monitorering før start af behandling og efter 2, 4, 8 og 12 uger. Ved længerevarende behandling mindst en gang årligt. Lægen skal sikre at følgende bliver udført og journalført:

• måling af vægt og højde

• udregning af BMI

• måling af taljeomfang

• måling af blodtryk

• blodprøvetagning med måling af HbA1c og lipider

• optagelse af EKG.

  Efter hver monitorering skal lægen, der aktuelt har beboeren i behandling, tage stilling til den fortsatte behandling. Der skal som minimum foretages nedenstående undersøgelser i det regi, hvor den videre behandling og efterkontrol er aftalt. Som medhjælp skal I sørge for at nedenstående bliver gennemført.

Demente beboere

Demente beboere skal som udgangspunkt ikke behandles med antipsykotiske lægemidler, da der er markant øget risiko for alvorlige bivirkninger. I særlige situationer kan det være påkrævet kortvarigt at behandle demente beboere, der er aggressive, fysisk voldelige, psykotiske eller tydeligt forpinte, med antipsykotiske lægemidler. Det er primært den beroligende effekt af lægemidlet, der udnyttes. Den antipsykotiske effekt indtræder først efter uger til måneder. Inden lægen starter behandlingen, er det vigtigt, at lægen laver en nøje udredning af årsagen til symptomerne, og fastsætter en dato for seponering eller revurdering. Som lægens medhjælp er det væsentligt at ovenstående fremgår tydeligt af de sygeplejefaglige optegnelser og at medarbejderne sørger for at planen bliver fulgt.

OBS ved Clozapin(Leponex)

Ved temperaturforhøjelse > 38^o hos beboere der tager clozapin (Leponex) skal lægen straks kontaktes. I hverdagene indtil kl. 16 kontaktes beboerens egen læge, herefter lægevagten. En sjælden bivirkning ved medicinen er, at der er for få hvide blodlegemer, så kroppen ikke kan bekæmpe en eventuel infektion. Derfor vil lægen ordinere blodprøver der kontrollerer borgerens leucocyttal og differentialtælling med henblik på at opdage udvikling af eventuel lav koncentration af hvide blodlegemer.

Ophør med rygning kan medføre en kraftig øgning af clozapin i blodet (mere end 50%) med risiko for livstruende bivirkninger. Hvis beboeren gennemfører eller påtænker et rygeophør skal lægen kontaktes.

Særligt for behandling med antidepressiva

Vurderer lægen, at der er indikation for behandling med antidepressive lægemidler, skal lægen opstille en plan for behandlingen. Planen skal fremgå af patientjournalen og af de sygeplejefaglige optegnelser, hvis medarbejderne tager del i behandlingen og sørger for medicinhåndtering og kontakt til lægen. Planen skal indeholde indikation for behandlingen og hvilken læge, der er ansvarlig for den videre behandling. Lægemidlernes navn, styrke, dosis, doseringshyppighed og tidspunkt for næste opfølgning skal fremgå. Lægen skal løbende vurdere beboerens selvmordsrisiko, og det skal medarbejderne også som lægens medhjælp. Hvis medarbejderne vurderer, at patienten er svært selvmordstruet, skal medarbejderne akut kontakte den læge der har beboeren i behandling eller psykiatrisk afdeling med henblik på akut indlæggelse – eventuelt med tvang.