Hvorfor

Håndhygiejne er den bedst dokumenterede metode til at forebygge smittespredning mellem medarbejder og beboer og beboer og medarbejder.

Hvornår

Håndhygiejne udføres altid:

• før rene procedurer/opgaver fx medicinhåndtering eller sårpleje

• efter urene procedurer/opgaver fx kontakt med blod, urin, afføring eller opkast og

• efter brug af handsker

Hvordan

Som led i at holde en tilstrækkelig håndhygiejne må medarbejderne ikke bære ur, ringe og smykker på hænder eller håndled. Smykker mv udgør et fugtigt varme reservoir for bakteriers formering.

Hånddesinfektion skal foretrækkes som første valg, når hænder, håndled og underarme er synligt rene. Spritdispenseringsautomater, små spritflasker eller flasker med pumpe og handsker skal være tilgængelige i alle rum, hvor der kommer beboere og hvor der håndteres medicin.

Forudsætninger for korrekt håndhygiejne er:

• Huden skal være hel
• Hudplejemiddel skal bruges efter behov på ren og tør hud
• Hudplejemiddel bør dispenseres fra pumpebeholder, studs må ikke berøres
• Negle skal være rene, hele og kortklippede
• Neglebånd skal holdes hele og glatte
• Neglelak, neglesmykker, gelenegle og kunstige negle må ikke anvendes
• Fingerringe, armbånd og armbåndsur må ikke bæres
• Håndskinner, armstrømper og fingerforbindinger må ikke anvendes
• Arbejdstøj skal være med korte ærmer til eller over albueniveau

Afspritning af hænder skal ske:

• efter brug af handsker
• før man skal udføre rene procedurer – for effekt skal hænderne være tørre
• efter håndvask
• før og efter beboerkontakt

Sådan sprittes hænderne korrekt:

• Påfør tilstrækkelig sprit – ca. 5 ml
• Fordel og indgnid spritten ind overalt på alle fingre, i og omkring neglene, på håndryggen, i håndfladerne og omkring håndleddene samt evt. underarme
• Huden skal holdes fugtig i 30 sekunder, tilfør evt. mere sprit
• Håndsprit skal indgnides til hænderne er tørre, da det er i den mekaniske indgnidning, at desinfektionen virker.

Håndhygiejne med vask:

• Ved synlig forurening af hænder med sekreter, blod, urin, afføring, kemikalier, rengøringsmidler, medicin eller almindeligt snavs
• Efter at have pudset næse eller hostet i hånden
• Efter toiletbesøg
• Efter brug af engangshandsker, hvis hænderne er fugtige og svedige
• Inden håndtering af madvarer
• Ved visse smitsomme sygdomme hos borgeren, hvor effekten af hånddesinfektion er tvivlsom, fx roskildesyge(norovirus) og Clostridium difficile-diarre.

Sådan vaskes hænder korrekt:

• Håndsæbe bør være flydende
• Huden fugtes inden sæben påføres
• Fordel og indgnid sæben i 15 sekunder overalt på alle fingre, i og omkring neglene, på håndryggen, i håndfladerne og omkring håndleddene og evt. underarme i ca. 15 sek.
• Sæben skylles af i rindende koldt eller tempereret vand
• Tør hænderne grundigt i engangshåndklæder, køkkenrulle eller rent flergangshåndklæde til de er helt tørre

Håndvask efterfølges af hånddesinfektion

Hos den enkelte beboer:

• Der skal anvendes engangsbeholdere til sæbe. Sæbebeholder skal være med pumpefunktion.
• Der skal anvendes flydende sæbe, der ikke indeholder farvestoffer, parfume, parabener eller unødvendige kendte allergener.
• Engangshåndklæder/køkkenrulle beskyttes mod sprøjt og stænk.

Som inspiration kan medarbejderen kigge i den nationale infektionshygiejniske retningslinje om håndhygiejne, som dog er henvendt til hospitaler.

God hudpleje i form af en fed creme et par gange i løbet af dagen anbefales

- Brug altid handsker ved risiko for kontakt med blod, sår, medicin, urin, afføring, opspyt og mundvand

- Brug altid handsker, når medarbejderen har sår eller eksem på hænderne.

Handsker

Handsker anvendes for at beskytte hænderne mod at komme i berøring med smitsomt materiale eller kemiske stoffer.

Der er størst risiko for kontakt med smitsomme mikroorganismer ved kontakt med menneskelige udskillelser som fx blod, urin, afføring, opkast eller slim, og her skal der altid anvendes nitrilhandsker.

Kontakt med kemiske stoffer forekommer fx ved dosering af medicin, brug af cremer, der indeholder medicin, eller når der benyttes desinfektionsmidler. Kemiske stoffer kan optages gennem huden og kan bl.a fremkalde allergiske reaktioner.

Brug af engangshandsker

1.  Benyttes til almindelige plejeopgaver fx nedre toilette, sårpleje, mundpleje og ved risiko for kontakt med menneskelige udskillelser samt til kortvarige rengøringsopgaver.
2.  Benyttes også til opgaver hvor der er kemisk materiale involveret fx desinfektion, medicinhåndtering samt kontakt med cremer der indeholder medicin samt ved latexallergi. Handskerne kan benyttes i ca. 20 minutter, herefter bør de kasseres. Nitrilhandsker er fremstillet af kunstgummi. Handskerne anvendes ved gummiallergi.

Hænderne skal være rene inden handskerne tages ud af beholderen. Handsker anvendes så kort tid som muligt. Efter brug krænges handskerne af, så den forurenede side vender indad, og handskerne kasseres.

Hænderne vaskes og desinficeres efter handskebrug.

I meget specielle situationer kan det anbefales at iføre sig to sæt nitrilhandsker, hvor det yderste sæt fjernes undervejs i plejeopgaven. Det kan være i specielle plejesituationer som fx badesituation, personlig pleje i samarbejde med demente, psykisk syge m.fl.

Ved kortvarig brug af handsker, hvor hænderne er tørre efter brug, kan man nøjes med at desinficere hænderne efterfølgende. Medicinske engangshandsker, rengørings og kemikaliehandsker skal kasseres efter hver brug.

Handskerne kan benyttes i ca. 20 minutter, herefter bør de kasseres.

Nitrilhandsker skal så vidt muligt opbevares i en beholder/handskekasse.

Ntrilhandsker kan ved behov lægges i en ren plasticpose og opbevares i lommen.

Nitrilhandskerne skal placeres, så de ikke bliver forurenede under opbevaring. De stilles på siden. 

Sår
Ved sår på hænderne skal nærmeste leder vurdere, om medarbejderen kan fortsætte arbejdet eller skal overføres til andet arbejde uden direkte kontakt med beboere.
Er såret rent, kan der anvendes forbinding og handsker. Forbindinger skal være væsketætte og tætsluttende. Forbindinger og handsker skal skiftes mellem hver procedure og hver gang, der udføres håndhygiejne.

Hudproblemer
Ved hudproblemer henvises til udredning via egen læge.
Leder eller hygiejnesygeplejerske kan henvise medarbejderen til Arbejdsmedicinsk Klinik for yderligere udredning, hvis det vurderes, at hudproblemerne kan være arbejdsbetinget.
Såfremt leder iværksætter henvisning til Arbejdsmedicinsk Klinik, skal arbejdsmiljørepræsentanterne orienteres.