Tilsyn - Uanmeldt kommunalt tilsyn: Social, sundhed og Omsorg - GBS

Fremgangsmåde

Vejledning til når BDO afvikler uanmeldt kommunalt tilsyn på ældreområdet i Guldborgsund kommune

Før Tilsynet:

  • BDO indhenter materiale fra kommunen f. eks. De seneste tilsynsrapporter, kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag og oplysninger fra kommunens og plejecentrets egen hjemmeside.

Tilsynet på Plejecentre afholdes som uanmeldte tilsyn.

  • Tilsynsbesøget udformes efter de betingelser og omstændigheder, der er gældende på det aktuelle tidspunkt.
  • Tilsynsbesøget foretages i dag – og eftermiddagstimerne og gennemføres af 1-2 tilsynsførende.

Tilsynsbesøget – (ikke nødvendigvis i kronologisk rækkefølge)

  • Ved tilsynets begyndelse orienteres plejeboligleder/stedfortræder og tilsynets planlægges.
  • Der foretages et indledende interview med plejeboligleder/stedfortræder .
  • Der gennemgås dokumentation for 2-3 udvalgte borgere som forinden har afgivet samtykke f. eks til plejeboligleder/stedfortræder mens personalet interviewes.
  • De ovennævnte borgere besøges af tilsynet og der foretages et kort interview. Eventuelle pårørende kan indgå.
  • De tilsynsførende deltager i og foretager observationer af aktiviteter f. eks et måltid og interaktion mellem medarbejdere og borgere. De tilstedeværende borgere, pårørende og medarbejdere inddrages i en dialog.
  • Der foretages et interview med en gruppe medarbejdere
  • Ved tilsynets afslutning får plejeboligleder/stedfortræder kort orientering om tilsynets forløb med foreløbige vurderinger.

Metode:

  • BDO’s tilsynskoncept tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Hvor der er lagt fokus på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud.
  • Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer.:

Temaer som tilsynet afdækker

TEMA

  • INDIKATORER

Dokumentation

  • Den skriftlige dokumentation har en høj faglig og etisk standard

  • Der sikres løbende opfølgning og revidering af dokumentationen

  • Dokumentationen fungerer som et aktivt redskab for hverdagens praksis

Pleje, omsorg og praktisk bistand

  • Borgeren modtager relevante pleje – og omsorgsydelser

  • Pleje og omsorg leveres efter en god faglig standard og med et rehabiliterende sigte

  • Der er relevant fokus på sundhedsfremme og forebyggelse

  • Der er en hygiejnemæssig forsvarlig standard

Hverdagsliv

  • Borgeren har mulighed for et alsidigt og individuelt tilrettelagt hverdagsliv

  • Borgeren har indflydelse på eget liv

  • Mad og måltider er tilfredsstillende

  • Kommunikation og adfærd er respektfuld og anerkendende

  • Der er en god stemning og atmosfære samt et aktivt miljø

Kompetencer og udvikling

  • Ledelse og medarbejdere har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring

  • Medarbejderne har mulighed for løbende kompetenceudvikling

Fysiske rammer

  • Indretning og udnyttelse af de fysiske rammer er hensigtsmæssig og under hensyntagen til borgerne

  • Der er en god stemning og atmosfære samt et aktivt miljø

Aktuelle vilkår og opfølgning

  • Der tages hånd om eventuelle udfordringer

  • Der er fulgt op på anbefalinger fra forrige tilsyn


Efter tilsynet og Tilsynsrapport

  • Plejeboligleder modtager et elektronisk udkast til tilsynsrapport. Plejeboligleder korrigerer eventuelle faktuelle fejl senest 5 dage efter modtagelsen og giver elektronisk tilbagemelding til BDO
  • BDO korrigerer eventuelt og fremsender efterfølgende den endelige tilsynsrapport til plejeboligleder og myndighed / forvaltning.
  • Plejeboligleder formidler tilsynsrapporten til Leder af kvalitetsenheden / Udvikling og Uddannelse mhp. offentliggørelse på på Guldborgsund kommunes hjemmeside under ”Tilsyn Plejecentre og hjemmeplejen” samt til kvalitetsudvikling og læring i resten af organisationen i Sundhed & Omsorg.
  • Såfremt der findes uacceptable forhold kontakter BDO myndighed/forvaltningen i umiddelbart forlængelse af tilsynet

I henhold til Retssikkerhedslovens § 16 og Servicelovens § 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud.
Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet:

  • At påse at Borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet.
  • At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde.
  • At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.
  • Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis.

Plejeboligleder/stedfortræder er ansvarlig for at afvikle tilsynsbesøget i samarbejde med BDO.
Kvalitetsenheden er ansvarlig for at tema og indikatorer bidrager til læring i hele organisationen Sundhed & Omsorg. De enheder, der ikke får tilsynsbesøg, skal dermed også kunne bruge tema og indikatorer  som ramme for læring og kvalitetsudvikling.

Dokumenttype: Procedurer
Gældende for: Sundhed & Omsorg
Faglig målgruppe: Gruppeledere, Leder
Udarbejdet af: Hanne Mette Strøm
Godkendt af: Hanne Mette Strøm
Faglig ansvarlig: Hanne Mette Strøm
Godkendt: 2019-02-07 00:00:00
Gældende: 2020-12-17 00:00:00
Revisionsansvarlig: Hanne Mette Strøm
Revision: 2021-11-17 00:00:00
Version: 0
Lovgrundlag:
Standarder:
Søgeord: TILSYN, TILSYNSRAPPORT, UANMELDT, KOMMUNALT, ÆLDREOMRÅDE, LÆRING, INDSATS, MÅLEPUNKTER, SOCIAL, SUNDHED, OMSORG, GBS, MYNDIGHED, PLEJECENTER, PLEJEBOLIG