Medicin – Vigtig viden til dig der håndterer Methotrexat for borgere - GBS

Fremgangsmåde

Vigtig information til dig der håndterer Methotrexat for borgere.
Fejldosering af lægemidlet methotrexat resulterer hvert år i alvorlige konsekvenser for patienter i det danske sundhedsvæsen. Det er vigtigt, at methotrexat bliver doseret én gang ugentligt og ikke dagligt.

Styrelsen for Patientsikkerhed og Apotekerforeningen samarbejder derfor om en kampagne, som er rettet særligt mod de medarbejdere, der doserer methotrexat til borgere på plejecentre og i hjemmesygeplejen. Hver gang et apotek får en bestilling på methotrexat til dosering i plejesektoren, kan apoteket vedlægge et kort med en advarsel om den atypiske dosering af lægemidlet og risikoen for overdosering.

Der er desuden lavet en plakat med advarsel om den atypiske dosering af methotrexat, der kan printes og hænges op, fx i medicinrum på plejecentre. Plakaten kan hentes her eller ved et tryk på boksen nedenfor.

Gult kort: 
Husk at vedlægge Gult kort hvor borger får methotrexat. Et gult farvet "opmærksomhedskort", markerer, at der er kompleks dispensering og/eller medicin der ikke dispenseres dagligt.

Overdosering:
Ved mistanke om overdosering kan du ringe til Giftlinjen på telefon 82121212

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Læs mere her: Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk har udsendt en ny kampagne STOP-TÆNK-TJEK om lægemidler, der kræver særlig opmærksomhed – de såkaldte risikosituationslægemidler.
 

 

 

At medarbejdere har den nødvendige viden og kompetencer ved håndtering af Methotrexat

Ledelsen er ansvarlig for at det personale, der varetager medicinhåndteringen er instrueret og oplært heri.
Autoriseret og ikke-autoriseret sundhedspersonale samt andre medarbejdere har et selvstændigt ansvar, når de handler som lægens medhjælp.

Ansatte, der håndterer borgeres medicin, er ansvarlig inden for eget ansvars- og kompetenceområde.

SSA og Sygeplejerske er ansvarlig for at:

  • vedligeholde sin faglige viden om medicinske præparater, samt ajourføre sig ved nye og/eller ukendte præparater
  • observere, beskrive og ved behov handle på virkning, bivirkning og interaktion.
  • informere borgeren, evt. pårørende og relevante samarbejdspartnere om virkning og bivirkning af medicinen
  • opdatere/ ajourføre medicinlisten med korrekt præparatnavn, dosis og tidspunkt samt
  • dato for start- og evt. ophørsdato, - at udfylde indikationer under bemærkningsfeltet - udfyldelse af CAVE, samt at læge, apotek og leveringsmåde er udfyldt på medicinlisten.
  • bestille medicin
  • ordinationer er korrekt forstået og ved tvivl, kontakte lægen
  • dokumentere i Omsorgssystemet om årsager til evt. medicinændringer.

Elever og studerende kan efter oplæring og med opfølgning fra klinisk vejleder varetage opgaver svarende til den pågældende faggruppes generelle og udvidede kompetencer. Se Ansvars- og kompetencekatalog gældende for ansatte i Guldborgsund Kommune, Sundhed og Omsorg.
Opgaven skal være svarende til den studerendes/elevens uddannelsestrin, individuelle mål og plan.

Ufaglærte medarbejdere kan varetage opgaver relateret til medicin, som beskrevet i Ansvars- og kompetencekataloget.

Ansatte administrerer ikke medicin, der er dispenseret af borger selv eller pårørende til borger.

Ansatte, der administrerer borgers medicin er ansvarlig for dokumentation af observationer vedr. virkning og bivirkning samt dokumentation af afvigelser, f.eks. når medicinen ikke er givet, som aftalt.

Praktiserende læge har ansvaret for den lægefaglige vurdering af en borgers helbredstilstand, der er afgørende for, hvornår det er fagligt relevant at foretage en medicingennemgang

Methotrexat: Lavdosis methotrexat, dvs. 5-25 mg 1 gang ugentligt oralt, anvendes ved psoriasis, reumatoid artritis og andre immuninflammatoriske sygdomme. 
Giftlinjen: Giftlinjen er en landsdækkende telefonrådgivning, hvor alle borgere kan ringe ind i tilfælde af forgiftning og få råd om førstehjælp og henvisning til videre behandling. Tlf. 82 12 12 12.

Dokumenttype: Procedurer
Gældende for: Sundhed & Omsorg
Faglig målgruppe: AKUT, Leder, Social- og sundhedsassistenter, Social- og sundhedshjælpere, SSA-elever, SSH-elever, Sygeplejersker, Sygeplejestuderende, Ufaglærte vikarer
Udarbejdet af: Hanne Mette Strøm
Godkendt af: Leder Gruppe
Faglig ansvarlig: Leder Gruppe
Godkendt: 2019-02-25 00:00:00
Gældende: 2020-12-28 00:00:00
Revisionsansvarlig: Hanne Mette Strøm
Revision: 2021-11-28 00:00:00
Version: 0
Lovgrundlag:
Standarder:
Søgeord: METHOTREXAT, GIFTLINJE, MEDICIN, RISIKO, RISIKOSITUATIONSLÆGEMIDLER, LÆGEMIDDEL, LÆGEMIDDELHÅNDTERING, KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN