• At styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgeren sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber
• At borgeren bliver så kontinent som muligt
• At borgeren normaliserer sin blærekontrol
• At borgeren oplever færre nedsynkningsgener
• At borgeren opnår kompetencer til at forebygge forværringer
• At borgeren øger det psykosociale funktionsniveau
• At borgeren opnår forudsætninger for at håndtere hverdagen
• At borgeren bliver instrueret i hjemmetræningsprogram.

Det er faglig koordinators ansvar, at den enkelte terapeut får oplæring og instruktion i KVAS-proceduren. Medarbejderen er herefter ansvarlig for at kende og følge indhold og omfang af tilbuddet beskrevet i KVAS-proceduren.

Det er terapeutens ansvar, at ydelseskoder, tilknyttet indsatsen, er korrekte i forhold til den leverede indsats ved forløb efter Sundhedsloven § 140. Ydelseskoder sendes automatisk til Sundhedsdatastyrelsen.

Det er terapeutens ansvar, at der løbende føres journal og afslutningsskema udfyldes med henblik på afsendelse af epikrise.

Det er sekretærens ansvar, at epikrise afsendes til borger, praktiserende læge og eventuelt henvisende læge / sygehus.

Forløbet varetages af fysioterapeuter med efteruddannelse fra Dansk selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi.

KVAS-procedurerne er udarbejdet med henblik på at sikre, at terapeuter i Guldborgsund Genoptræning har kendskab til tilbud og intervention til borgere, der er inkluderet i den enkelte KVAS-procedurer.
KVAS-procedurerne skal desuden sikre, at borgeren oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i træningsforløbet.
Ydermere skal KVAS-procedurerne være med til at sikre implementering af evidens inden for de enkelte områder.

Afføringsinkontinens
Afføringsinkontinens er problemer med at holde på afføring.

Analinkontinens
Analinkontinens er problemer med at holde på luft eller afføring.

Blandet inkontinens
Det er muligt at have flere typer af inkontinens samtidig, fx stressinkontinens og tranginkontinens, hvor den ene type er mere udtalt end den anden.

Efterdryp (mænd)
Efterdryp opstår når urinrøret ikke tømmes helt og fortsætter med at dryppe efter vandet er ladet.

El-stimulation
Neuro Muskulær Elektrisk Stimulering (NMES) er anvendelse af elektrisk stimulering af det perifere nervesystem for at skabe muskelkontraktion. Et specielt apparat anvendes til behandling og rehabilitering af inkontinens. Elektrode placeres indvendig eller udvendig på bækkenet.

EMG-biofeedback
EMG bygger på at opsamle de små, elektriske impulser, actionspotentialer, som skabes i muskelfibrene når musklerne arbejder. Måles med en sensor indvendig i bækkenet eller udvendige elektroder, og med visning af aktiviteten på et display

Funktionel inkontinens
Funktionel inkontinens opstår, når mennesker ikke kan nå at komme på toilettet i tide på grund af fysisk eller mental sygdom.    

Overløbsinkontinens
Ved overløbsinkontinens tømmes blæren ikke helt ved vandladning. Overløbsinkontinens kan skyldes, at kroppens signaler om at lade vandet gennem længere tid er blevet ignoreret og derved er blæren blevet stor og slap.

Nedsynkninger
Nedsynkninger kaldes også descensus genitalis.
Underlivsorganer kan synke ned, som cystocele (nedsynkning af blæren), rectocele (nedsynkning af endetarmen), enterocele (nedsynkning af tyndtarm) og livmoderprolaps. Opdeles i 3 grader efter lægefaglig vurdering; de værste tilfælde er 2 og 3, og tilbydes operation med opsyning, de lette tilfælde er 1 og 2, og tilbydes ofte bækkenbundstræning som førstevalg

Stress inkontinens
Stress-inkontinens kaldes også anstrengelsesinkontinens.
Ved stress-inkontinens er der utæthed for urin ved fysisk aktivitet fx løb, løft, hop, host, grin eller nys. Ofte er det en lille mængde urin, der lækkes.

Trang inkontinens
Tranginkontinens kaldes også urge-inkontinens eller ”den overaktive blære”’.
Tranginkontinens defineres som følelse af en bydende trang til at lade vandet. Mange har svært ved at nå toilettet i tide. Tranginkontinens kan skyldes hyppige sammentrækninger af blæremuskulaturen, der medfører, at blæren tømmes helt eller delvist uden kontrol. Ofte er det en større mængde urin, der lækkes.

TUR-P
Trans Urethral Resektion af Prostata, operation ved forstørret blærehalskirtel / Prostata.

Sundhedsaftalen i Region Sjælland 2019-2023 

Bekendtgørelse af Sundhedsloven, kapitel 39, § 140 – 1202 – 14. november 2014 

Serviceloven § 86, stk. 1 

Ansøgningsskema til genoptræning efter Serviceloven § 86, stk. 1 og 2

Ansøgningsskema til hjælpemidler

Hollandske retningslinjer 

National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne 

National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne – Quickguide

National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft 

National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft – Quickguide 

National klinisk retningslinje for urininkontinens hos kvinder 2016

National klinisk retningslinje for urininkontinens hos kvinder – Quickguide

Kvalitetsstandard:
Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard for Sundhedsloven § 140 og Serviceloven § 86, stk. 1 og 2.

Genoptræning:

• Underlivssmerter

Hygiejne:

• Handsker 
• Håndhygiejne 
• Håndhygiejne faciliteter 
• Mellemrengøring i sygepleje klinik 
• Rengøring og desinfektion af træningsudstyr 
• Smitterisiko

Sikkerhed:

• Førstehjælp og brand