Hygiejne - Influenza – GBS

Fremgangsmåde

Influenzavirus

  • Influenza er en sygdom, der skyldes smitte med influenzavirus A, B eller C
  • Influenzavirus er følsom for ethanol (sprit)

 

Symptomer

  • Pludselig opstået høj feber med kulderystelser, muskelømhed og hovedpine, der ledsages af en markant sygdomsfornemmelse. Der er ofte lidt tør hoste og lette synkesmerter. I ukomplicerede tilfælde varer selve sygdommen 4 - 5 dage, men følges gerne af 1 - 2 uger med træthed og nedsat fysisk formåen
  • Hvis man bliver smittet, vil influenzaen bryde ud i løbet af 1-4 dage. Man kan smitte andre, fra det øjeblik man får de første symptomer og vil typisk smitte mest i de første dage
  • Man anses for at være smittefri et døgn efter, at man ikke har feber længere, hvis man i øvrigt føler sig rask
  • Ved alvorlig sygdom ses oftest lungebetændelse med bakterier, fx. pneumokokker, ligesom influenza kan forværre eksisterende sygdomme som fx sukkersyge eller hjertekarsygdomme

 

Smittemåder:

 

Dråbesmitte

  • Dråbesmitte sker via spredning af aerosoler. Aerosoler dannes her i forbindelse med influenza ved hoste, nys eller tale

Store dråber kan ikke holde sig svævende i mere end 1-3 sekunder. For at blive ramt af disse, skal man derfor

  • være tæt på smittesprederen, ca. 1 m eller en arms længde derfra
  • Store dråber kan ramme slimhinderne i ansigtet fx øjne. Store dråber, der inhaleres når oftest ikke ned i lungerne, med sættes sig i næse eller øvre luftveje

 

Kontaktsmitte, direkte og indirekte

  • Direkte kontaktsmitte forudsætter tæt fysisk kontakt mennesker imellem, dvs. at dråber ved hoste, nys og lignende kommer i kontakt med øjne, næse og mund
  • Indirekte kontaktsmitte sker, hvor virus hostes ud og sættes sig på fx personalets hænder eller ikke rengjort udstyr, f.eks. hjælpemidler, dørhåndtag, telefoner og tastatur og man efterfølgende gnider sig i øjnene eller berører næse og mund

 

Håndhygiejne

Håndhygiejne er den vigtigste faktor til forebyggelse af smittespredning.

  • Håndhygiejne udføres som beskrevet i håndhygiejne, samt efter at værnemidler som det sidste er taget af og boligen forlades
  • Borger skal informeres om vigtigheden af håndhygiejne, specielt efter toiletbesøg, før måltider, efter hoste og nys i hånden, samt efter næsepudsning og instrueres i, hvordan man gør. Ved behov, hjælpes borger med at udføre håndhygiejne
  • Pjece til borger og pårørende om håndhygiejne udleveres. Pjecen gennemgås mundtligt med borger og evt. pårørende

 

 

Værnemidler:

Værnemidler anvendes for at beskytte personale mod smitte og for at forebygge spredning af smitte til andre borgere. Værnemidler skal kun bruges i nødvendigt omfang og ikke blot for at være ”på den sikre side”.

  • Nitril handsker anvendes ved alle pleje- og behandlingsopgaver i borgerens bolig, samt ved kontakt med dennes inventar, udstyr, affald og vasketøj
  • Overtrækskitler (blå) med lange ærmer anvendes ved direkte kontakt med borgeren og dennes inventar, udstyr, affald, rengøring og håndtering af vasketøj
  • Mundbind med visir anvendes, når man er mindre en 1 meter eller en armslængde fra borgeren. Er der i forbindelse med plejen risiko for hoste i ansigtet anvendes maske med visir

Værnemidler opbevares i boligen og skal være i en lukket plastic kasse.

  • Brugte værnemidler anbringes efter brug i affaldspose, der lukkes til og smides til almindelig renovation.

 

Behandling:

  • Ingen behandling
  • Ro og hvile i hjemmet
  • Rigeligt med væske

Forebyggelse:

  • Influenzavaccination
  • God ide at tilbyde vores borgere at blive vaccineret. Det er gratis for personer over 64 år.
  • Influenzavaccination giver beskyttelse mod influenza efter cirka 2 uger. Immuniteten holder sædvanligvis 6-12 måneder.

 

Ophør af supplerende infektionshygiejniske retningslinjer

  • Når borgeren har været symptomfri i 24 timer
  • Derefter er det de generelle infektionshygiejniske retningslinjer, der anvendes igen.

 

Udstyr m.m.

  • Bør så vidt muligt være borgerbunden eller der anvendes engangsudstyr
  • Udstyr, der ikke er borgerbundet, fx blodtryksapparat, pulseoxymeter og lignende rengøres og desinficeres med ”blå” Wet Wipe engangsklude med vand og sæbe og Ethanol

Affald

  • Affald lukkes i boligen og bortskaffes som almindeligt affald

 

Vasketøj

 

Rengøring og Desinfektion:

 

Virus kan overleve i miljøet 1-2 dage, så længe det ikke forstyrres af rengøring.

 

  • Hvis borger eller pårørende selv varetager rengøringen, instrueres de i nedenstående procedurer
  • Der rengøres med almindelige rengøringsmidler som vanligt
  • Kontaktpunkter (f.eks. dørhåndtag, greb, lyskontakter, nødkald, sengehest, fjernbetjeninger, vandhaner, toiletsæde, rollator m.m.) aftørres x 1 dagligt, dog afhængigt af plejebehov, med ”blå” Wet Wipeklude med vand, sæbe og Ethanol
  • Brugte rengøringsklude kasseres eller vaskes på minimum 90°C

 

 

 

Udbrudshåndtering

Der er tale om udbrud, hvis der er 2 eller flere tilfælde hos borgere og personale.

 

  • Hygiejnesygeplejen kontaktes akut på mail – mn@guldborgund.dk
  • Der føres daglig logbog over smittede borgere og personale
  • Så vidt muligt børe det være samme personale, der varetager plejen hos smittede borgere
  • Daglig desinfektion af kontaktpunkter med blå” Wet Wipeklude med vand, sæbe og Ethanol

i fællesområder

  • Personale med influenza bør blive hjemme til 24 timer efter ophør af symptomer

 

Fællesområder (Boformer, Bosteder)

  • Borgeren skal være iført rent tøj og have udført håndhygiejne, når boligen forlades
  • Kørestol, rollator og lignende rengøres og aftørres på kontaktpunkter med ”blå” Wet Wipe engangsklude med vand, sæbe og Ethanol inden borger forlader bolig
  • Hvor borgeren færdes i fællesområder, aftørres med ”blå” Wet Wipe engangsklude med vand og sæbe og Ethanol på kontaktpunkter- og flader mindst x 1 i hver vagt afhængig af, hvor ofte borgeren benytter fællesområderne

 

Træning:

  • Borger bør blive hjemme fra træning i den akutte fase.
  • Træning kan foregå både i center og eget hjem. Hvis træningspersonalet besøger borger i eget hjem eller har individuel træning i et behandlingsrum skal der anvendes værnemidler som beskrevet ovenfor.
  • Træningspersonale skal ved fællestræning ikke benytte værnemidler, men udføre håndvask og desinfektion efter kontakt med borger.
  • Borger skal have udført håndvask/desinfektion inden træning, være iført rent tøj, ren ble og eventuel kørestol/rollator skal være rengjort.
  • Ved hjælp til toiletbesøg under træning skal træningspersonale anvende værnemidler.
  • Efter træning eller toiletbesøg rengøres og desinficeres udstyr, der har været benyttet, samt toilet med desinfektionsklude med ethanol. Nitrilhandsker anvendes.

Journalføringspligt og information:

  • Hygiejnesygeplejersken informeres ved alle forekomster af VRE (Vancomycin resistente enterokokker).
  • Den medarbejder som opdager/ bliver informeret om at borgeren er smittet med VRE, skal udfylde smittefeltet i omsorgssystemet.
  • Ved kontakt til sygehus eller læge skal der oplyses om borgers smitte med VRE. Borgers mundtlige samtykke indhentes og dokumenteres. Borger kan dog ikke nægte, at disse oplysninger videregives.
  • Alarmcentralen oplyses ligeledes omkring smitte med VRE i forbindelse med kørsel.
  • Flex trafik, frisøren m.m. skal ikke informeres om smitte.
  • Pårørende må ikke informeres, kun efter samtykke fra borgeren.

At medarbejderne i Sundhed & Omsorg kender til proceduren omkring håndtering af borgere som har fået influenza, så vi undgår smittespredning. 

Ledelsen er ansvarlig for implementering af proceduren samt for at sikre nødvendig instruktion af ikke-sundhedsuddannet personale.
Medarbejderne er ansvarlige for at kende og anvende proceduren samt gøre opmærksom på, hvis proceduren ikke kan følges.

Desinfektion: Proces, der dræber sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et sådan omfang, at udstyret kan benyttes efterfølgende uden risiko for infektion.

Kontaktpunkter: Områder, der hyppigt berøres med hænderne under undersøgelse, pleje og behandling af borgere, eller i det daglige liv i borgers hjem. Fx dørhåndtag, elektriske kontakter, vandhaner, fjernbetjening, toiletknap, toiletsæde, greb på dispenser/beholder til sæbe og hånddesinfektionsmiddel.

Kontakttid: Den tid, der er påkrævet, hvor desinfektionsmidlet er i direkte kontakt med det, der skal desinficeres, for at opnå et sikkert drab af mikroorganismer. Det desinficerede udstyr/inventar efterlades vådt i den tid, der er angivet for det pågældende desinfektionsmiddel.

Rengøring: Proces, der fjerner smuds, støv og andre urenheder, så overflader fremstår synligt rene og æstetiske.  Vedligeholdelse af overflader sikres, og mikroorganismernes antal reduceres, så ophobning, opformering og ophvirvlen undgås.

Værnemidler: Udstyr, der skal beskytte brugeren mod at være i direkte kontakt med muligt smittefarligt materiale som opkast, blod, urin, afføring, slim, smitsomme mikroorganismer eller sprøjt og stænk fra fx sårprocedurer eller lungetræning.

Dokumenttype: Procedurer
Gældende for: Sundhed & Omsorg
Faglig målgruppe: Faglærte vikarer, Gruppeledere, Social- og sundhedsassistenter, Social- og sundhedshjælpere, SSA-elever, SSH-elever, Sygeplejersker, Sygeplejestuderende, Ufaglærte vikarer
Udarbejdet af: Kasper Rasmussen
Godkendt af: Kasper Rasmussen
Faglig ansvarlig: Marlene Lundemand
Godkendt: 2021-09-26 00:00:00
Gældende: 2019-10-25 00:00:00
Revisionsansvarlig: Marlene Lundemand
Revision: 2024-02-08 00:00:00
Version: 2
Lovgrundlag:
Standarder:
Søgeord: INFLUENZA, FORKØLELSE, FEBER, MUSKELSMERTER, HOVEDPINE, VACCINATION, INFLUENZA A, INFLUENZA B, INFLUENZA C, SMITTE, SNOT