Folkesundhed - Vejledning til forebyggende hjemmebesøg i Coronatiden - GBS

Fremgangsmåde

Der kan under COVID-19 være borgere, som pga. smitterisiko er utrygge ved at modtage besøg i eget hjem, og som alligevel vil have gavn af at blive kontaktet.
Her vurderer Sundhedsstyrelsen, at en telefon- eller videosamtale kan være med til at skabe tryghed, afklare borgerens behov for fremtidige besøg og være med til at identificere borgere med særligt behov for en forebyggende indsats. 

Planlægning af besøg
Når borgeren kontakter dig for at aftale et besøg, så skal du:

  1. Foretage Sundhedsfaglig vurdering
    Du skal vurdere om borgeren er i særlig risiko gruppe, og ud fra det vurdere og vejlede borgeren til, hvad det er mest sundhedsmæssigt forsvarligt – skal også ses ift. borgeren hele livssituation – om der et behov for et fysisk besøg?
    Der er følgende muligheder:
    • telefonkonsultation, som Sundhedsstyrelsen anbefaler skal være den primære konsultationsform indtil videre og udskyde fysisk besøg til senere på året. Hvis en borger efter en telefonisk samtale vurderer, at der ikke vil være behov for et fysisk besøg, har borgeren selvfølgelig mulighed for at takke nej til tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg.
    • du besøger borgeren i eget hjem
    • at besøget udsættes til senere på året, hvis borgeren ønsker at vente
      Se vejledning fra Sundhedsstyrelsen om ”Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko - Revideret 19. maj 2020 ved at trykke på dette link:
      Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko
      Hvis en ægtefælle/samlever vurderes til at være i øget risiko for at blive smittet, så kan du anbefale at ægtefælle ikke deltager i besøget.
       
  2. Orientere om forholdsregler ved besøg
    Giv borgeren en kort orientering om de forholdsregler, som du vil tage under et besøg – både for at give borgeren viden og tryghed for et besøg.
    Fremhæv manglende håndtryk, afstand og ingen forplejning. Henvis evt. en kommunale hjemmeside under seniorsamtale 65 år +
    Aftal med borgeren, at hvis samtalen kan gennemføres ude i det fri på en evt. terrasse, så vil det være at foretrække – dog skal det sikres, at ingen af jer sidder i træk og kulde
     
  3. Gennemførelse af et forebyggende hjemmebesøg
    Du skal selv være symptomfri på Covid 19

    Aflys besøget hvis du har nogen form for symptomer på en infektionssygdom feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed
    Hvis du har symptomer, så kontakt egen læge for at få taget en test, og aflys besøg indtil du har fået svar.
    Hvis du har været syg med Corona, så skal du være symptomfri i 48 timer før du må genoptage dit arbejde
    Hvis du har været udsat for smitte, så kontakt leder og hør om den videre proces, herunder testmulighed
     
  4. Afdække smitte risiko
    Inden du kører ud på besøg, så skal du kontakte borgerne og sikre dig, at borgeren og evt. ægtefælle /samlever ikke er en smitterisiko for dig.
    • Har borgeren og evt. ægtefælle/samlever været udsat for smitte?
    • Har borgeren og evt. ægtefælle/samlever symptomer på Covid 19-  feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed?
      Hvis ja i begge tilfælde, så aftal at udsætte besøget eller tilbyde en telefonkonsultation.
       
  5. Rengøring af privat bil inden start på transport til besøg
    Hånddesinfektion foretages inden du sætter sig ind i bilen.
    Inden du kører, så skal bilen rengøres på kontaktflader, herunder rat, gearstang og håndbremse, blinklysarm, viskerarm, nøgle og tændingslås, omkring handskerum, sikkerhedssele samt håndtag, der har været benyttet indvendigt og udvendigt.
    Rengøres med vand/sæbe eller rengøringsserviet - Wet Wipe Grønne servietter. Kluden kasseres efter brug som almindeligt affald. Husk plasticpose til affald.
     
  6. Forholdsregler ved et besøg
    Når du besøger en borger og evt. ægtefælle/samlever skal du tage følgende forholdsregler:
    • Du har praktisk tøj på, som kan vaskes ved 60 grader – så få lag som muligt
    • Ingen ringe og ure
    • Du må ikke medbringe din PC
    • Du skal tage din telefon med som sikkerhed, kan opbevares i en lomme.
    • Du afspritter dine hænder inden du går ind til borgeren, og tager spritten med
    • Der vil ikke blive givet håndtryk ved hverken ankomst eller ved afslutning
    • Undgå så vidt det muligt at røre inventar i boligen incl. dørhåndtag
    • Undgå så vidt det er muligt at bruge borgerens toilet
    • Der skal under hele besøget være min. 2 meters afstand mellem borger, ægtefælle og dig
    • Udefrakommende pårørende må ikke deltage – kan være med på en telefon, hvis det skønnes nødvendigt af dig
    • Du har egen klapstol med
    • Du må ikke modtage hverken drikkevarer eller noget spiseligt af enhver art
    • Lad borgeren bruge sin egen kuglepen ved evt. underskrift på diverse ansøgninger
    • Hvis borgeren har underskrevet en ansøgningsblanket, så opbevar den efterfølgende i en plastiklomme, og kør ind på arbejdspladsen og scan blanketten ind som vanlig.  Destruer plastiklommen efterfølgende. Afsprit dine hænder med sprit og kopimaskinen med spritserviet.
       
  7. Procedure efter et forebyggende hjemmebesøg
    • Læg din klapstol i bilens dit bagagerum på et tæppe, der kan vaskes ved 60 grader. Klapstol skal rengøres x 1 dagligt med vand og sæbe
    • Afsprit dine hænder efter besøg og når du har lagt klapstolen i bagagerummet
    • Afsprit din mobiltelefon, hvis du har brugt den under besøget.
    • Dit tøj skal skiftes dagligt og vaskes ved 60 grader

Bilen rengøres efter sidste besøg på kontaktflader herunder rat, gearstang og håndbremse, blinklysarm, viskerarm, nøgle og tændingslås, omkring handskerum, sikkerhedssele samt håndtag, der har været benyttet indvendigt og udvendigt.
Rengøres med vand/sæbe eller rengøringsserviet - Wet Wipe Grønne servietter. Kluden kasseres efter brug som almindeligt affald. Husk plasticpose til affald.

Formålet med denne retningslinje er, at minimere smitterisiko for både borger og medarbejder

Det er leders ansvar at medarbejdere er bekendt med gældende procedure.
Det er medarbejders ansvar at efterleve proceduren og ved uoverensstemmelse i forhold til praksis at kontakte leder mhp. revision / opdatering.

Personer i øget risiko for smitte med Covid-19 virus:
For nogle sygdomme og tilstande er det veldokumenteret, at der er en betydeligt øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, det vil sige et forløb med behov for indlæggelse og eventuel intensivbehandling og dødelig udgang, hvis man bliver syg med COVID-19.
Læs mere i Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko, og de faglige begrundelser her: Personer med øget risiko ved COVID-19 – Fagligt grundlag

Dokumenttype: Procedurer
Gældende for: Folkesundhed
Faglig målgruppe: Seniorkonsulenter
Udarbejdet af: Hanne Mette Strøm
Godkendt af: Leder Gruppe
Faglig ansvarlig: Hanne Mette Strøm
Godkendt: 2020-06-01 00:00:00
Gældende: 2020-06-01 00:00:00
Revisionsansvarlig: Hanne Mette Strøm
Revision: 2022-05-01 00:00:00
Version: 0
Lovgrundlag:
Standarder:
Søgeord: FOLKESUNDHED, FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG, CORONA, COVID-19, BESØG, TELEFONKONSULTATION, EGET HJEM, SMITTERISIKO, SMITTEFARE