Magtanvendelse – Kortvarig fastholdelse ved personlig hygiejne efter servicelovens § 136c - GBS

Fremgangsmåde

Proceduren Magtanvendelse - magtanvendelse generelt - GBS skal kendes og anvendes.

Som udgangspunkt vil det være frivilligt for borgeren, om vedkommende ønsker hjælp til personlig hygiejne.

Personalet kan kortvarigt fastholde en person i personlig hygiejnesituationer, når dette er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed.
Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejnesituationer kan kun ske akut og skal indberettes.

I hygiejnesituationer skal man sørge for at varetage borgerens grundlæggende behov med respekt og hensyntagen til borgers selvværd og livsførelse.

Målgruppe:
Borgere med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller lign., der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand mv.

Der skal altid foretages en konkret individuel og faglig vurdering af borgers funktionsnedsættelse samt beskrivelse af nedsatte egenomsorgsevne, dømmekraft og sygdomserkendelse.

Før, der overvejes magtanvendelse ved personlig pleje, skal følgende være opfyldt:

  • Frivillig medvirken ikke er en mulighed
  • Gentagne forsøg i alle vagtlag og af personale med forskellige kompetencer og socialpædagogisk tilgang til borger
  • Nødvendig faglig dokumentation – handlingsanvisning
  • Demenskoordinator skal inddrages i forløbet

Der er ikke en udtømmende liste over de hygiejnesituationer, hvor der kan ske fastholdelse. Kortvarig fastholdelse kan altså ske i alle personlig hygiejnesituationer i forhold til personer med demens, eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.
Der skal foreligge en handlingsanvisning med løsningsforslag til, hvordan man kan undgå fastholdelse, og der skal i hver eneste situation overvejes, om fastholdelse er påkrævet.
Fastholdelsen skal foretages med den mindst indgribende form for magt.
Fastholdelsen skal være så kortvarig og skånsom som mulig. Der må ikke anvendes hjælpemidler til fastholdelsen, og det må ikke være et fysisk overgreb.

Registrering af fastholdelse ved personlig hygiejne
Ved første tilfælde af kortvarig fastholdelse i hygiejne-situationer skal indberettes i omsorgssystemet i Skema 1b.

Punkt 1 – 6 skal udfyldes af den/de involverede medarbejder/medarbejdere, hvorefter punkt 7-9 udfyldes af lederen. Medarbejderen skal meddele lederen pr mail (out-look), at der er opstartet en registrering af magtanvendelse i omsorgssystemet. Lederen er ansvarlig for, at indberetningen indsendes via omsorgssystemet, samt informere og udlevere klagevejledning til pårørende eller evt. værge. Klagevejledning

Ved eventuelle efterfølgende fastholdelse i hygiejnesituationer §136c benyttes bilag 1 til SKEMA 1a og 1b som registreringsskema i omsorgssystemet.

Gruppeleder/plejeboligleder er ansvarlig for, at borgerens pårørende, fremtidsfuldmægtige, værge eller anden repræsentant orienteres om anvendt indgreb ca. 1 gang månedligt jf. §135a., samt bliver bekendtgjort med klagevejledning

At personale i Sundhed og Omsorg har kendskab til retningslinjer og principper om kortvarig fastholdelse/magtanvendelse i forbindelse med personlig hygiejne.

Plejepersonalet er ansvarlig for at beskrive problematikken omkring personlig hygiejne samt forudgående tiltag

Demenskoordinator er ansvarlig for råd og vejledning samt at udfylde og sende ansøgning om fastholdelse til den delegerede myndighed ved Visitation og kvalitetssikring

Gruppeleder er ansvarlig for at registreringsskema udfyldes og indsendes til Visitation og Kvalitetssikring.

Gruppeleder er ansvarlig for at personalet får den nødvendige undervisning og vejledning.

Gruppeleder er ansvarlig for at personalet har de nødvendige kompetencer og ressourcer til at varetage opgaven. 

Den delegerede Myndighed: Personer der er udpeget af kommunalbestyrelsen og som på dennes vegne har bemyndigelse til at træffe afgørelse på særlige områder eksempelvis ansøgning om magtanvendelse og værgemål

Mindsteindgrebsprincippet: Man skal forsøge med den form for magt, der er den mindst indgribende, men som samtidig er tilstrækkelig i den konkrete situation. Anvendelsen af magt skal stå i rimeligt forhold til det, man vil opnå.

Man bør arbejde med at finde ud af, hvorfor borgeren handler, som vedkommende gør i de situationer, der fører til magtanvendelse.
Det gælder således om at se, om man kan ændre rutiner med videre og dermed undgå de situationer, hvor magtanvendelse opstår. Et lovligt indgreb skal stå i rimeligt forhold til det, man ønsker at opnå, og varigheden af indgrebet skal begrænses mest muligt.

Personkreds: gruppe af personer der er afgrænset efter bestemte kriterier

Dokumenttype: Procedurer
Gældende for: Sundhed & Omsorg
Faglig målgruppe: CHR - Center for hjerneskade rehabilitering, Demenskoordinatorer, Faglærte vikarer, Gruppeledere, Leder, Myndighed, Pædagoger, Social- og sundhedsassistenter, Social- og sundhedshjælpere, SSA-elever, SSH-elever, Sygeplejersker, Sygeplejestuderende, Ufaglærte vikarer
Udarbejdet af: Demenskoordinatorerne Demenskoordinatorerne
Godkendt af: Leder Gruppe
Faglig ansvarlig: Demenskoordinatorerne Demenskoordinatorerne
Godkendt: 2020-11-11 00:00:00
Gældende: 2020-11-11 00:00:00
Revisionsansvarlig: Hanne Mette Strøm
Revision: 2022-10-11 00:00:00
Version: 0
Lovgrundlag:
Standarder:
Søgeord: MAGTANVENDELSE, MAGT, KORTVARIG FASTHOLDELSE, PERSONLIG PLEJE, PERSONLIG HYGIEJNE, HYGIEJNE, SERVICELOVEN, §136C, GBS